1. center skadet.

Webjuntaen har i anledning af søndagens store hjemmebanearrangement opsøgt 1. holdstrænerne for at få de seneste meldinger:
Her inden weekendens vigtige kamp mod Esbjerg har trænerduoen for 1. holdet fået et stort problem. Den meget velspillende center i 1. kæden Lars Erik Bartels er styrtet på cykel, og har pådraget sig 3 brud på kravebenet. Efter eget udsagn slap Lars Erik heldigt fra det meget voldsomme styrt, der dog desværre medfører en længere skadespause for ham.
Det betyder, at trænerne må foretage en række rokeringer på kæderne. De vil dog ikke ud med hvilke rokeringer, der bliver tale om endnu. William Ehmsen udtaler: “Vi holder som sædvanligt kortene tæt ind til kroppen”. Han siger endvidere: “Det er utrolig ærgerligt, at vi skal til at justere på 1. kæden, hvor spillet har fungeret virkelig godt. Lars Erik kunne ikke blive skadet på et værre tidspunkt. Men jeg er dog fuld af fortrøstning, vi har en bred trup, så vi skal nok finde en erstatning – helt det samme bliver det dog ikke”.
Bortset fra den skadede Lars Erik, der ser ud til at må holde pause i 4 måneder, har trænerne samtlige spillere til rådighed til kampen mod Esbjerg. Jeppe Hansen er så småt ved at være klar efter sin fodoperation, men han er dog stadig tvivlsom til kampen. Det bliver også spændende at se om trænerne vælger at spille med 3 eller 2 kæder. På dette punkt vil ingen af de to herrer ikke ud med noget. William Ehmsen: “Vi offentliggør holdopstillingen 1 time før kampen, I får svaret der.”

Skriv et svar