1.dame sejr over Blackhawks

Kampen er ej heller særlig gammel førend tilskuere, såvel som spillerne selv, opfatter at det bliver et meget jævnbyrdigt opgør. Så jævnbyrdigt at der efter 20 minutters spil stadig stod 0-0 oppe på måltavlen.

Anden periode skulle vise sig at blive ligeså spændende og intens en periode som første – med flere mål til forskel dog. Kampen bølgede frem og tilbage, og mens ÅFK havde flere gode gennemspillede angreb, så var Frederikshavn som sædvanligt dygtige i kontrafasen. På tribunen blev det af undertegnede pointeret, at der skulle et udebanemål til før vores egne damer kunne prikke hul på bylden. Og akkurat som i kampen mod Vanløse, så fik undertegnede ret, da Frederikshavn efter en spilvending kommer foran 1-0. ÅFK's 1. kæde med både Cecilia Di Nardo, Jasmin Damm og Julie Perto plejer som sædvanligt at lave en 4-5 mål pr. kamp, men i dag skulle det vise sig, at være 2. kæden med Pihl-søstrene og venner, der slog til først. To gange Nicoline Pihl gjorde det henholdsvis til 1-1 og 2-1, hvilket også blev til 2. periodes slutresultat. Begge mål blev sat ind efter et Nicoline Pihls varetegn: et giftigt trækskud, som fuldkommen udplacerede målmanden ved begge mål.

Med en 2-1-føring i hånden gik ÅFK's damer ind til 3.periode med mere ro i spillet, hvor de ikke behøvede at forcere eller jagte en føring på nogen måde. Og selvom det på dagen var 2. kæden der klart spillede bedst, så ville 1. kæden naturligvis også lege med på pointkontoen. Først er det Jasmin Damm der gør det til 3-1 og bagefter udbygger Cecilia Di Nardo føringen til 4-1. På trods af rigtig fint spil af Frederikshavn kampen igennem, så bliver det ÅFK der atter en gang trækker det længste strå. En fantastisk hjemmebanestatistik, der vidner om fuldstændig dominans i dameligaen udbygges og gør altså, at ÅFK endnu har et nederlag på hjemmebane til gode. – Så at sige.

Generelt en meget fin kamp med en masse gode kontraløb fra Frederikshavns side, mens ÅFK havde en masse boldbesiddelse og flotte opspil, der op til flere gange sagtens kunne have resulteret i mål.

Min Woman of the match i dag var klart Nicoline Pihl, der virkelig gjorde en betydelig forskel. Med to vigtige mål giver hun hele ÅFK-mandskabet den ro de har brug for, så de kan bygge videre på deres spil og udbygge føringen endnu mere. En helt klar kampafgørende spiller i dagens kamp.
 
Pointfordeling:
#10 Nicoline Pihl: 2+0
#77 Jasmin Damm: 1+0
#18 Cecilia Di Nardo: 1+0
#22 Ann-Carina Leegard: 0+1
#4 Tina 'Fabregas' Quist: 0+1
#14 Fie Carlsson: 0+1

//Nicklas Perto

Skriv et svar