1. holdet vandt storsejr over Sønderborg.

Sønderborg FC – ÅFS Floorball (1. division), 1-12 (1-8,0-3,0-1).
Målscorere for ÅFS: Søren Søhoel, Jeppe Hansen (2), Christian Engelsen, Mads Skytte, Kim Pedersen, Lars Elgaard (2), Anders Christensen(2) & Nicolai Skjøtt(2).

Tidligere på dagen havde 2. holdet vundet 14-3 over Sønderborgs 2. hold. Så der var noget at leve op til for 1. holdet.
Det startede dog temmelig skidt med store fejl i forsvaret, og kun godt målmandsspil af Kenneth Thomsen holdt Sønderborg fra at score lige i starten. I stedet kom ÅFS foran 1-0 efter 2 minutter ved Søren Søhoel assisteret af Ole K. Hansen. Sønderborg svarede hurtigt igen og udlignede til 1-1 da et frislag ramte en forsvarers fod og totalt snød ÅFS-målmanden. Men ellers stod der ÅFS på det hele, og Jeppe Hansen bragte ÅFS foran med 2-1, hvorefter scoringerne flød i en lind strøm i hele 1. periode. Bl.a. udnyttede ÅFS sit powerplay meget effektivt 2 gange idet der blev scoret efter 6 sekunders powerplay den ene gang og efter 15 sekunder den anden gang. Resultat 8-1, og kampen var som sådan lukket efter 1. periode. Sønderborgs spil baserede sig meget på enkeltmandspræstationer, og var forholdsvist nemt at dæmme op for.
I pausen mellem 1. og 2. periode blev det understreget, at man ikke skulle begå den fejl 2. holdet havde begået med at lukke Sønderborg ind i kampen igen efter en stor 1. periode.
Det skete da heller ikke, men der blev heller ikke scoret nær så mange mål i 2. periode. Sønderborg fik lidt bedre styr på tingene, og forsvarede sig bedre. Så første hændelse var en udvisning til Bo Normann Pedersen efter ca. 7 minutter. Det huede ikke sønderjyderne at spille i overtal, og Nicolai Skjøtt øgede til 9-1 efter 20 sekunder i undertal. Overtal havde ÅFS som tidligere nævnt også styr på, og midt i 2. periode blev der igen scoret i powerplay til stillingen 10-1.
Sidst i perioden var Nicolai Skjøtt igen på spil mens ÅFS var i undertal, assisteret af målmand Kenneth Thomsen kunne han score til 11-1, som også var stillingen før 3. periode.
ÅFS startede 3. periode med et mål af topscorer Lars Elgaard. Men så var der heller ikke flere mål i ÅFS'erne. Hvoraf flere var godt trætte henimod slutningen af kampen.
Næsten midtvejs i perioden var der sæsondebut til målmand James Joynson, som holdt buret rent resten af kampen.
Kort fortalt var kampen en flot demonstration af disciplin. Aftalen om højest at lukke et mål ind for at holde snittet blev holdt. Ingen af spillerne forfaldt til “målliderlighed”, men fortsatte med at spille sammen og producere chancer i opspillet. Dog var der til tider lidt hastværk i angebet, men det kunne ikke rokke ved det generelle indtryk af en god kamp for ÅFS.
Sejren betyder at ÅFS fortsat er ubesejrede i 1. division, og der er 4 point ned til 2. pladsen.

Skriv et svar