2. dame: Randers – ÅFS 2-3 (2-1, 0-1, 0-1)

ÅFS fik en rigtig god start på kampen, da Borlette allerede efter 4.37 bragte ÅFS foran på en løs bold foran mål. Men allerede efter et par minutter lykkedes det Randers at udligne. Vi havde i første periode svært ved at spille os ud af Randers’ høje pres og mistede mange bolde midt på banen. Det førte til farlige Randers kontraer og det lykkedes dem da også at bringe sig foran 2-1 inden første periodes afslutning.

Fra 2. periodes start kom ÅFS op i et helt andet tempo og vi fik flyttet bolden bedre frem på banen. Det førte også hurtigt til et par farlige chancer, men der skulle et powerplay til før ÅFS igen kom på måltavlen og udlignede til 2-2 ved et klassisk AB mål på assist fra Pasgaard.

ÅFS forsatte med 3.kæder fra start af 3.periode og spillede rigtig god floorball, hvor de i lange perioder fastholdt spillet på Randers banehalvdel og fik spillet backs op til rigtig mange skud. Men målene udeblev desværre. Så midt i 3.periode blev der taget en timeout, og vi gik ned på to kæder. Da spillet efterfølgende skulle sættes i gang spillede Julie kvikt bolden op langs banden til Pasgaard som kørte mod mål og sikkert satte bolden ind bag keeperen til 2-3.

 

Kampen var dog langt fra afgjort og i tiden 58.43 blev ÅFS ramt af en udvisning for fejlagtig afstand. Det lykkedes dog aldrig Randers at få sat noget egentligt powerplay op da ÅFS box fik erobret bolden gentagne gange og kunne køre tiden af.

 

Der var spænding til det allersidste men endelig var det ÅFS der trak det længste strå i en af de tætte kampe. En rigtig flot kamp af ÅFS med meget godt spil på alle pladser, som helt klart havde fortjent en bedre skæbne end ”kun” 3 mål.

 

Point:

 

Pasgaard      1+1

AB                 1+0

Borlette         1+0

Julie              0+1

 

 

Kampens spillere: Karen og Pasgaard (4 stemmer hver)

Skriv et svar