2.damer: Nu aldrig set bedre…

(i)En kamp på liganiveau(/i) var coach Gis kommentar efter at 2.dame mødte topholdet Odense på hjemmebane. Trænertrioen havde aldrig i deres trænekarierer set holdet spille en kamp i så højt et tempo! Og dette sagt, på trods af, at kampen endte med et nederlag på 3-1 til 2.dame.

I 1.periode sad 2.dame på det meste af spillet, og kom frem til et par målchancer, uden dog det lykkedes at få den lille bold i nettet. Perioden må med ÅFS-øjne betegnes, som helt klart den mest velspillede af alle tre perioder, hvilket jo må siges at være højst usædvanligt inden for ÅFS´s kampverden….

Omkring halvvejs inde i 2. periode lykkedes det desværre Odense at få bragt sig foran, og igen få minutter efter fik udeholdet endnu et mål på kontoen. Stillige efter 2.periode: 0-2

I 3.periode, efter få sekunder, lykkedes det endelig 2.dame at få et mål – et flot mål, et såkaldt drop-mål, af Sanne Liltorp. Damerne havde nu fået ekstra blod på tanden…. Dog kneb det til tider med koncentrationen hos damerne, hvilket resulterede i en del usikre og farlige pasninger. Få sekunder før lukketid fik Odense endnu et mål, da Marianne R. blev taget ud af målet til fordel for en ekstra spiller.

Kampen igennem formåede 2.dame at fastholde det høje tempo, og spille bolden hurtigt rundt. Men desværre manglede skarpheden foran målet, og derfor alt for få mål til damerne. Derudover skal holdet holde sig til at spille de sikre bolde. En stor ros til forsvarsspillerne og de to velsiddende målkvinder! Og ikke mindst til hele holdet for dets kampvilje igennem hele kampen.

Skriv et svar