2. damernes sidste kamp endte med en sejr på 0-0

Presset og forhåbningerne var dog store, da en sejr eller uafgjort ville betyde at vores 2. plads var sikret. Vi kender Odense som et dygtigt hold, så vi måtte sætte ind med alt hvad vi kunne for at sikre 2. pladsen. Allerede inden kampstart var vi ret godt med. Gammel-kællinge-skaderne var overkommet, brækkede næser tilpas helede, de flestes ankler i topform (bortset fra Lises, men hun ydede stor opbakning fra bænken) og tilskuerpladserne var stuvende fulde af fans.

Marianne Rytter havde kæmpet sig vej til TST på cykel i modvind, og var derfor noget brugt. Hun kom dog hurtigt ovenpå igen, da AC ydede førstehjælp i form af cola (Stor tak til AC for denne – muligvis afgørende – service). Der var således lagt op til en særdeles spændende kamp – faktisk så spændende, at Rømer som skulle have dømt, måtte se sig inhabil pga interessekonflikt. Han kunne således få afløb for al sin ellers indestænkte opbakningstrang sammen med resten af 2. herrre-super-fans-trioen. Således bakket op af ikke mindre end to fødselarer, følte vi os godt rustede til den forestående kamp.

Svanerne lagde fra start med meget højt tempo, hvilket vi liiige skulle indstille os på. Kontrasten til tempoet i sidste weekends kamp mod Herning var voldsom. Vi blev således tvunget til at komme godt op i tempo, hvilket vi tilsyneladende havde ret godt af. Trods nogle farlige angreb formåede vi at holde svanerne fra nettet – igen tak til AC, da Rytter lavede adskillige gode redninger (Selvom Rytter nu også fortjener en stor del af takken!). Med to backkæder og tre wing-centerkæder fik vi spillet til at fungere rigtig godt. Vi får gang i noget godt opspil, og har en del gode chancer. Vi får dog ikke bolden i mål, og perioden slutter uden scoringer.

2. periode fortsætter i samme tempo, men igen formår vi at komme hurtigt retur og fortsætte det gode opspil. Fortsat med mange chancer og en del skud på mål, men uden held. Svanerne spiller som ventet ganske ordentligt, men en enkelt må se sig udvist pga gentagne forseelser. Vi kæmper hårdt for at udnytte overtalssituationen, men svanerne er absolut ikke indstillede på at lade bolden komme i mål, så de holder skansen.

I 3. periode bliver der for alvor gået til den. Vi får spillet bolden godt rundt og har fortsat gode chancer, men må stadig se svanernes rede være uberørt. Det samme er dog også tilfældet for vores mål, så spænden spidser til.

En overgang kunne man være bekymret for Maria, da nerverne har svært ved at klare spændingen. Hun holder dog hovedet koldt og får sammen med Pasgaard organiseret kæderne, så vi nu spiller med to wing-centerkæder. Svanerne får igen en udvisning for gentagne forseelser, men formår igen at imødekomme vores overtal lidt for effektivt.

Det må nævnes, at Marie Zwergius får lavet den sejeste pasning mellem benene på både sig selv og en modspiller, og lige ind i Fies forhånd. Så sejt.

Kampen ender uafgjort, så vi får vores 2. plads, hvilket er ganske imponerende klaret på trods af trænerskifte midt i sæsonen, et utal af gammel-kællinge- og ankel-skader og en del afbud til træningerne. Stort skulderklap til både trænere og spillere (hvis jeg må være så fri!).

Pia Tolstrup blev kampens spiller.

Kampens resultat: 0-0

Det betyder, at ÅFK ender på 2. pladsen i 1. division vest, kreds 2. Vi er også det eneste hold, der har vundet over TÅF, der endte på 1. pladsen. Se den endelige stilling her.

Skriv et svar