2. herre i ilden i Sunds

Stilling: 4-12 (1-1, 0-3, 3-8)

Efter sidste møde mod Sunds Seahawks FC2, som endte 0-8, drog 2. herrerne af sted lørdag med fanen højt og med viljen til sejr. Det skulle dog vise sig senere at denne vilje blev skudt i sænk af Sunds!

Sammenlagt var vi 8 mand af sted og én af os skulle tage den ”sure” tjans at sætte sig på knæ i målet. Vi bukker og takker Søren Møller mange gange, for at tage denne plads for holdet og gøre det fremragende med flere superredninger.

Kampen starter rigtig godt for ÅFS med flere gode fights men det er dog Sunds der bringer sig foran 1-0 efter 12 min. Dette slog dig ikke ÅFS ud af kampen og blot 4 min. senere bryder Torben BP aka. Bomberman, Sunds' angreb, stormer frem og sætter den ind til 1-1. Dette er også resultatet af 1. periode.

Efter 1. periode var gejsten der, men 2. periode skulle vise sig at ændre en lille smule på resultatet. Samlet efter 2. periode er stillingen nu 4-1 til Sunds.

Det var lidt svært at holde gejsten oppe, da vi gik ud til 3. periode. Der var dog 1 ÅFS’er der må siges at have gejsten endnu. Blot 21 sekunder efter starten på 3. periode smækker Carsten bolden i mål til 4-2. Men men men, det var alligevel ikke helt nok og der blev scoret en del gange i 3. periode. Sammenlagt blev der scoret 11 mål og kampen endte 12-4 til Sunds.

Det var en god kamp, godt spil og gode fights. Og man må tage hatten af for Sunds, at de får deres hardcore fans med på lægterne, hvor de råber øgenavne af ÅFS’erne. Meget opfindsomme navne hvor der bl.a. kan nævnes at Jesper Jørgensen fik tilnavnet: ”Fuldskæg”.

Jesper J 1+1
Torben BP 1+0
Dennis 1+0
Carsten 1+0

(- Af Morten Kaiser)

Skriv et svar