2. -herre langt fra et smukt eventyr

ÅFS II – Odense 4-9 (1-2)(1-6)(2-1)

ÅFS II kom igen på en vanskelig opgave, da Odense søndag eftermiddag gæstede ÅFS-centret. ÅFS II vidste på foran at dette ville blive en usædvanlig hård opgave, men valgte at tage udfordringen i stiv arm.

Odense kom buldrende fra 1. periodes start og bragte sig relativt tidligt i kampen foran med 2-0, men herefter kom århusianerne godt med i spillet igen og fik reduceret til 2-1. Odense fik en matchstraf i slutminutterne af perioden og lige pludselig virkede overraskelsen ikke så langt væk.

I starten af 2. periode kom ÅFS II endda på 2-2 ved et selvmål i 5-3 overtal, men herefter gik det helt galt. Odense scorede 6 gange i perioden uden at ÅFS kom yderlige på måltavlen. I 10 minutter fik Odense stort set scoret på samtlige deres skud, hvilket naturligvis ikke er acceptabelt, men her må man blot konstatere at vi simpelthen bliver nødt til at sidde tættere på vores markering i 2. division. Frøken Fortuna var da således også med på Odenses side i denne periode, men man må også konstatere at heldet og marginalerne ofte er med de gode. ÅFS-spillet var bestemt heller ikke imponerende i denne periode, men 1-6 var måske en lidt for bitter pille at sluge.

Efter et par omrokeringer gik århusianerne på banen til 3. periode med en fin indstilling og god gejst om at perioden skulle vindes.
Der blev gået til stålet i 3. periode og det var bestemt til ÅFSs fordel. Odensespillerne blev mere og mere frustreret, mens århusianerne, i modsætning til forrige kamp, holdt hovederne kolde, hvilket kostede Odense en del tid på bænken i modsætning til ÅFS’erne. Så perioden endte med det absolut godkendte resultat 2-1 til ÅFS II.

Man må naturligvis aldrig være tilfreds med et nederlag, men så alligevel. 4-9 mod liganedrykkerne fra Odense må som udgangspunkt være godkendt. 2 gode periode blev det til og en af de rigtig dårlige. Men alt i alt en godkendt kamp. Nu venter en mindre kamppause inden TÅF II venter i et brag af et lokalopgør.

Stor ros til holdet, der efter forrige kamp, har lært at man må bruge kroppen noget mere i 2. division end i 3. divisionen. ÅFS spillede lige til grænsen og (næsten) aldrig over, hvilket tydeligt frustrerede Odense, som derfor endte med at tage sig af størstedelen af udvisningerne.
Adam spillede, sin måske til dato bedste kamp. Igen med stor disciplin og overholdelse af indgåede aftaler. Jacob D havde en god kampdebut og da han først kom ned på sin vante plads som back i 3. periode, kan der vist ikke sættes mange fingre på den præstation. Det er ganske vist!

Skriv et svar