2. herre viste gode takter i nederlag.

Så kom den… Den længe ventede 1. kamp for 2. herrer. Efter en lang og fredelig
sommerferie var kampgejsten i top, Team Aarhus kunne bare vente sig…
Taktikken var individuelt pres på de hurtigere og nok også teknisk dygtigere
spillere fra Team Aarhus, og det lykkedes fint i første periode, som dog endte
1-1 på trods af vores antal af chancer. Opildnet af dette gik vi endnu mere
aggresivt til værks i 2. periode og pressede dem helt ned bag eget mål.
Desværre fik vi nok lagt presset for højt, og måtte således se dem inkassere 3
kasser, uden at vi fik en eneste for al vores besvær.
1-4 efter 2. periode var jo ikke optimalt og vi gik til 3. periode med alt hvad
vi havde, og spillede endda uden keeper til sidst. Vi fik kæmpet os frem til 2
mål, men et par forsvarsfejl ledte til det skuffende resultat; 6-3 til Team
Aarhus. “En kamp hvor det ikke var stolpe-ind” som Lars Erik udtrykte det efter
kampen. Lidt positiv kan man nu altid være: Gejsten og holdånden var i top, og
vi spillede os frem til mange chancer. Næste gang skal vi nok få dem!

Skriv et svar