2.-herres jul

Julen er over os! Derfor har referenten ladet sig inspirere af en gammel julehistorie og skriver herved sit til dato særeste kampreferat. Krohns over 100 år gamle elendige fortælling på skiftende verstyper om ”Peters jul” er således referentens inspirationskilde.
Dansklærerne imellem os vil hurtigt opdage, at der hverken er taget hensyn til jamber, trokæer eller hvad I nu kalder det, men da referentens lyriske formåen er yderst beskedent, vil uoverenstemmelser og dårlige rim forekomme.

ÅFS II – Fredericia 3-1 (0-1) (2-0) (1-0)

I. Før kampen
I bunden af 2. division vest,
skulle Fredericia og ÅFS se, hvem der var bedst,
det skulle tiden nok vise
Det lignede et tæt opgør, så alle var spændt
2.-herrerne var klar, ja de var tændt
Der var slet ikke tid til at fnise

II. 1. Periode
Kampen fløjtedes i gang, nu var vi på
Vi var spilstyrende, det skulle nok gå
Men Fredericia havde kontra, et mål de får
Meget uretfærdigt, men 0-1 på tavlen der står

Fredericias kontraer skal lukkes ned,
ellers skal vores spil bare blive ved
Vores mål skulle nok på et tidspunkt komme,
deres netmaske kunne ikke vedblive tomme

III. 2. Periode
Fredericias målmand var meget stærk,
gang på gang han agerede plankeværk
Bolden ville bare ikke forbi ham.
Ved et fightermål af Hans, vi bolden i fik ind,
endelig var vi noteret for den første pind
Det var bestemt ikke en skam

Så skulle vi bare fortsætte vores spil
Så skulle der nok komme flere mål til
Tiden i perioden stadig gik.
Vi fik endnu et mål, så havde vi to
Et smukt mål af Sune, det kan I tro,
2-1, endelig vi føringen fik.

IV. 3. Periode
Selvom vi havde et tungt pres lagt
Var spændingen i kampen stadig intakt,
indtil i powerplay Hans scorede igen
Det bedste hold på banen sejrede i dag,
det blev de blåklædte fra Århus af
en fortjent sejr, tre mål mod en

V. Efter kampen
Flest stemmer som kampens spiller gik til Hans,
så han kunne tage en jubeldans
og indenbords hælde en lille tår
2.-herrerne snart på juleferie vil gå,
håber I alle en glædelig jul må få,
og ønsker jer også et godt nytår

Topscorerlisten

4 + 2, Mads
3 + 2, Hans
2 + 3, Thomas
3 + 1, Casper
2 + 1, Kim
3 + 2, Hans

Bisselisten

4 min, Mikkel
2 min, Jacob D
2 min, Mads
2 min, Adam
2 min, Sune Schack

Man of the Match-listen

2 gange, Skaft
2 gange, Hans
1 gang, Jesper
1 gang, Claus

Skriv et svar