4-4 i træningskamp mellem U15 og 2. dame

Ca. 10 tilskuere så søndag eftermiddag 2. damer og U15 spille 4-4 i en hektisk træningskamp. Juniorerne førte gennem det meste af kampen, men 2. damerne overgav sig aldrig, og til sidst gav det et remís.

2. damerne gav debut til træner Nils Boisen, og det blev en lovende premiere. Holdet starter sæsonen med en svær opgave ude mod sidste års række-vindere fra Odense. Søndag viste de sig så absolut klar! Gennem hele kampen arbejdede de benhårdt, stod et solidt forsvar og skabte mange chancer. Hvis det spil bliver standarden for sæsonen, har de bestemt en chance for at krone divisionen i år.

For U15's vedkommende var det tydeligt, at det for flere spillere var første gang de havde en stav i hånden efter ferien. Spillet havde momenter af fornuft, sågar små flige af direkte lir! Men mange bolde blev mistet på dårlige beslutninger og en sløset boldbehandling. Det skal nok blive bedre, når sæsonen rigtigt begynder.

Kampens bedste mål blev scoret af 2. damernes Maria Rasmussen. Midt på juniorernes bane halvdel, næsten helt ved banden, trak hun kontrolleret bolden hårdt og velplaceret forbi Magnus Høholt i målet.

For U15 scorede Morten Pilgaard 2 mål, mens Morten Frederiksen og Julie Perto blev noteret for ét hver.

// Anders Lovén, U15 trænerteam

Skriv et svar