59 minutters optur – 1 minuts rædsom realisme

Onsdag aften spilledes den udsatte herreliga-kamp imellem ÅFS og Bulldogs. Efter et nederlag på 17-2 til Brønderslev jagtede hjemmeholdet fremgang, mens udeholdets mission var 3 ”sikre” point.

Som kampen skred frem var det hjemmeholdet som havde størst succes med sin mission. Efter en dårlig start hvor ÅFS hurtigt kom bagud 2-0 begyndte et kompakt forsvar at gi’ færre og færre store chancer fra sig og kontrafasen fungerede samtidig upåklageligt. For én kamps skyld formåede ÅFS tilmed at ramme målet på op imod 1/3 af holdets afslutninger og inden sidste periode var stillingen ikke ufortjent 3-3.
I sidste periode kom hjemmeholdet tilmed foran 4-3 og på et PP midt i perioden var ÅFS flere gange meget tæt på at bringe sig foran med 2. I stedet blev holdet ramt af rædsom realisme da Bulldogs i kampens 10. minut skruede op for tempoet og lavede 3-4 (skribenten kan faktisk ikke huske det – det gik jo rimeligt stærkt!) hurtige mål. Kampen var således reelt afgjort og så trods et reduceringsmål i undertal tabte hjemmeholdet 8-5.

Selvom ÅFS for en gangs skyld kunne dufte pointene mod kampens slutning var Bulldogs-sejren fortjent. Hjemmeholdet kunne dog være godt tilfreds med den spillemæssige fremgang. Så hvem ved – måske næste gang?

Skriv et svar