ÅFK 1 mod Aalborg Flyers 1

Lørdag tog ÅFK 1 afsted mod Aalborg for at møde Flyers 1. hold i pokalturneringen. Det var første kamp for ÅFK 1, der skulle ud og teste formen af. Vi stillede op med 3 kæder og 2 målmænd, så der var rigeligt med ivrige spillere, der gerne ville på banen. En unavngiven kilde fra Hold Trold havde lavet lidt scouting på Flyers før kampen –> Sidste sæson havde de en spiller, der fik 64 udvisningsminutter i blot 15 kampe. Så var tonen ligesom lidt sat inden kampen overhovedet var gået i gang. På trods af den kolde og regnfulde sommer, var Aalborg åbenbart ikke kølet ned. Inden der var spillet mere end et par minutter, fik de deres første 2 minutters, efterfulgt af en 5 minutters udvisning. På trods af overtallet formåede ÅFK ikke at sætte en kasse ind i første omgang. Flere farlige skud, men ind ville bolden ikke, før Nicklas Perto, assisteret af Vinoth, satte bolden ind i det 11. minut. Der blev givet udvisninger til både ÅFK og Flyers i 1. periode, som endte med 6 udvisninger i alt.

Samme mønster fortsatte i 2.periode, hvor der på et tidspunkt blev spillet 3 mod 3….I alt var der 11 udvisninger i kampen. Spillet var ikke kønt i 1.periode, det blev lidt bedre i nogle dele af 2.periode, men ikke pragende. Vi havde chancer nok, men skarpheden manglede. Vi fik dog fordoblet føringen i 2. periode, efter et indstik fra Vinoth til Jacob, der fik skubbet den ind over stregen. Videre skal der lyde ros til Thorbjørn for at tage en friløber på et kritisk tidspunkt. Hans “lykkehat” bag mål holdt buret rent i denne kamp.

Op til 3. periode blev der skiftet målmand, hvor Lasse tog buret i stedet for Thorbjørn. 3. periode blev også en rodet affære, hvor Aalborg får reduceret midtvejs i perioden til 1-2. Heldigvis lukkede Mini kampen efter en kontra, hvor Vinoth bidrog med assisten. En lidt rodet kamp generelt, ikke alt for godt etableret spil, ikke helt skarpe nok, men vi skal lige op i gear. Den første kamp er altid svær. En sejr er en sejr. Vi er videre i pokalturneringen!

Tak til “lille Jens” og Julie 😉 for at tage til Aalborg og støtte os. Tak til Aalborg Flyers for et godt arrangement, mange tilskuere og livestreaming af kampen. Kampen kan desuden findes på Aalborg Flyers facebook side, hvis nogen skulle have lyst til at se den igen.

Som en lille sidenote: Hvis man synes alderen begynder at trykke lidt, eller man føler sig lidt gammel, så skal man ikke sidde i bil med Christian Perto, Viktor, Jeppe Viberg og Lasse Funk….Man kommer i hvert fald hurtigt til at føle sig gammel, når “Pattesutter” er på anlægget med sangen “Jeg er på gæstelisten, det er du ikk’ “, Maccen (McD) er det fedeste sted (hvis man ellers kan finde ud af at bruge de interaktive bestillingstavler….) og udluftningssystemet er nødt til at være skruet helt op i bilen, hvis man gerne vil indånde andet end gas….

Link til Aalborg Flyers facebookside: https://www.facebook.com/aalborgflyers/?fref=ts

Stats ÅFK:
Vinoth 1+2, Nicklas Perto 1+0, Jacob 1+0

Forfatteren er blevet gjort opmærksom på at Vinoth ikke havde fået sit mål med.
Det er nu rettet. Som et plaster på såret, får Vinoth også lige hæderen som kampens “uofficielle” spiller. Tillykke Vinoth! 🙂