ÅFK 1. dame sejrer over AaB

AaB kom godt fra start og dominerede kampen i de første 10 minutter. En stabilt stående Anne Bruun og et godt forsvar kunne holde pointtavlen på 0-0. ÅFK byggede på det gode forsvar og overtog kampen med gode chancer på en føring. I 13:37 lykkedes Julie Perto (uassisteret) at finde netmaskerne bagved målmanden, og ÅFK kunne lukke 1. periode med 1-0.

I 2. periode kunne ÅFK fortsætte det gode spil og blot 2 minutter hen i perioden kunne Thea Ehmsen sætte bolden køligt ind (ass. Mette Faurholt). Kun få minutter senere var det igen den unge Julie Perto som formåede at finde huller i AaB forsvaret (assist Jeanette Hyttel) og føringen var vokset til 3-0 efter kun 4 minutter. AaB svarede igen med et bredere forsvar, som førte til store chancer som en sikker Anne Bruun klarede med bravur. Midt i perioden kunne AaB reducere i powerplay, men ÅFK bevarede kampgejsten og viljen – eksemplarisk vist af Jasmin Damm, der efter et kontraløb fra midten sætter bolden elegant ind i krogen til 4-1.

3. perioden startede med en klassisk AaB-mål på tværpasning efter kun 11 sekunder til 4-2. ÅFK havde før oplevet, at en føring i starten af 3. periode ikke nødvendigvis betyder at AaB læner sig tilbage, men sagtens kan kæmpe sig tilbage. Perioden bød på chancer i begge ender. Et powerplay til ÅFK sidst i perioden blev udnyttet med et kølig skud udefra af Anne VP (assist Mette Faurholt). Blot få sekunder senere blev kampen lukket helt med en AaB selvmål til 6-2 (assist Thea Ehmsen 🙂 ).

Om en lille uges tid mødes begge hold igen for at spille kvartfinale i pokalturneringen og så vil luften i AaB Hallen formentlig brænde for alvor.

Resultat: 6-2 (1-0, 3-1, 2-1)

Kampens spiller: Anne Bruun

Point:
Julie Perto 2+0
Jasmin Damm 1+0
Anne Vestergaard Poulsen 1+0
Thea Ehmsen 1+0
Mette Faurholt Nielsen 0+2
Jeanette Hyttel 0+1
Andrea Fischel 2 min.

Skriv et svar