ÅFK DAMER POKALMESTRE FOR TREDJE ÅR I TRÆK

Finalen var spændt op til værende en intens og tæt kamp mellem de to DM-finalister fra 2016. ÅFK var stærke favoritter, men viste alligevel AaB respekt, idet det nordjyske hold altid formår at overraske. Brønderslevhallen havde linet op med både indløb, lysshow og nationalsang, mens ÅFK’s trofaste fangruppe oplyste hallen med slagssange og en dedikeret vindermentalitet.

1. periode startede nervøst for begge hold, og begge kom til store chancer, uden held. Dog viste Thaarup stor vilje halvvejs i perioden med et fantastisk mål, hvor hun på egen hånd bar bolden frem fra egen banehalvdel til ned bag Sara Lund i AaB målet. Dette gav mod til holdet, og inden perioden var omme, stod der 3-0 til ÅFK.

2. periode startede igen med flere chancer fra begge sider, dog var Yessika klar til at pille hvert enkelt skud ned. Aab spillede mere og mere fysisk, og det gav et straffeslag til ÅFK, som anfører Jasmin Damm tog sig af. Hun scorerede sikkert med en velovervejet – og veludført – kombination.

Resten af perioden bar præg af Århus-dominans, hvor flere spillere tog ansvar og satte flotte mål. En udvisning til ÅFK blev dog udnyttet af AaB, og perioden ender 6-1.

3. periode startede godt med svenske Filippa Granlund, som løb fra hele AaB’s forsvar og scorede til 7-1! Den store føring satte AaB under pres, og de forsøgte at presse højt, hvilket frustrerede ÅFK. 8 minutter inde i perioden fik AaB reduceret til 7-3. Med stor opbakning fra de trofaste ÅFK-tilhængere, fik ÅFK’erne dog lukket ned til sidst, og trods en spændende afslutning med endnu et ÅFK straffe, et PowerPlay samt undertal forblev resultatet uændret., Med en 7-3 sejr til ÅFK kan holdet kalde sig pokalmestre for 3. år i træk, og tage pokalen med hjem, en gang for alle!

Pokalfighter blev Filippa Granlund som gennem hele kampen leverede flere mål og en uendelig energi på banen.

Tak til alle dem som tog med bussen og støttede pigerne i finalen, det var en guldmedalje værdig!

Skriv et svar