ÅFK damer tabte til TÅF herrer…

Århus FK (damer) – Team Århus (2. herrer): 1-7.

ÅFKs piger fik ikke som ventet storprygl. Kampen, der blev spillet tirsdag d. 5/9 i Århus Firma Sport, endte 7-1 til herrerne fra Team Århus.
Team Århus var mødt talstærkt op, hvorimod ÅFK knap kunne stille 2 kæder. Men uanset de manglende spillere udgjorde pigerne så afgjort en trussel!
Team Århus var selvfølgelig løbestærke, men ÅFK kæmpede r…. ud af bukserne, og viste en glimrende spilforståelse.
Gitte Sejersen scorede allerede i første periode på et lækkert langskud, og reducerede dermed til 2-1!
Det var selvfølgelig til ÅFKs fordel, at Team Århus kun havde enkelte giftige angribere på holdet. Der var mange skud mod ÅFK-målet, men utallige røg ved siden af. Ligeledes blev mange af forsøgene taget af målkvinderne Tanja Christiansen og Signe Rasmussen. Begge målvogtere havde nogle gode redninger.
Det var første “rigtige” kamp under de nye trænere Michael Jørgensen og William Ehmsen. Alt i alt må det siges, at det var en god debutkamp, da pigerne spillede langt bedre op mod herrerne end forventet. Præcis ligesom i fredags (d. 1/9) hvor ÅFK herrerne også havde store problemer med at få bolden i nettet mod pigerne.
Der er vist kun en ting at tilføje: ÅFK pigerne går efter guldet i år!

Skriv et svar