ÅFK 1. damer

ÅFK nåede endestationen i pokalturneringen

Det blev desværre ikke til en finaleplads til klubbens 1. damer denne gang. Det stod klart efter lørdagens nederlag til Blackhawks i Final4 semifinalen i Brønderslev. Men selvom det har været en sæson, hvor oddsene ikke har været med på holdets side, så gav pigerne Blackhawks kamp til stregen.

Der skulle ikke gå mere en 1.20 min inden ÅFK fik testet undertalstaktikken. VP fik en 2 min udvisning efter et sammenstød med Annika. ÅFK stod heldigvis tæt i defensiven, og kom ud fra undertallet uden skrammer på næsen.

De næste 10 min kørte spillet frem og tilbage, og begge hold havde gode muligheder for at tage kampens første stik. Men det blev Blackhawks, der fik hul på bylden først. Efter en nærkamp foran mål, sneg bolden sig ind over målstregen i tiden 12.13. Scoringen gav Blackhawks lidt ekstra overskud i periodens resterende minutter, men den sluttede 0-1.

2. periode var kun lige kommet i gang før vi endnu engang kunne se bolden liste i målet bag Yessika efter en nærkamp. Det fik Blackhawks til at presse endnu mere på. Kort tid efter fik Blackhawks en udvisning. ÅFK pressede på og have flere fine chancer, men det blev ikke til mål.

Kampens tredje mål stod frederikshavnerne desværre også for. I tiden 10.42 sendte Laura bolden i kassen, og hvis ikke frederikshavnerne allerede havde blod på tanden, så fik de det nu. Blawkhawks brugte på fornem vis momentum til at lægge ekstra pres på ÅFK og det begyndte at se svært ud. Men tre mål er heldigvis ikke meget i floorball, og i tiden 13.26 kickstartede den rutinerede Thea et ÅFK comeback med en flot scoring.

Der skulle ikke gå meget mere end et minut før en presset Thea endnu engang sendte bolden i nettet, og gav fornyet energi til finaledrømmene. Og da stillingen blev 3-3 i slutningen af 2. periode efter et straffeslag, hvor Stinne iskoldt placerede bolden i øverste hjørne, så var kampen pludselig pivåben igen.

De resterende minutter af 2. periode var det ÅFK, der have momentum, og pigerne gik til pausen med overtaget i kampen.

Det skulle vise sig, at den pause kom meget ubelejligt. For selvom ÅFK sluttede 2. periode af på fornem vis, så var det Blackhawks, der kom stærkest ud i 3. periode. Efter kun tre minutter sendte Blackshawks endnu engang bolden i kassen og ÅFK var igen under pres.

Det blev da også Blackhawks, der sendte næste bold i mål til stillingen 3-5 i tiden 10.59. Kort efter fik Blackhawks en udvisning, og ÅFK leverede et godt powerplay med flere store chancer, men desværre ingen mål.

Frem mod slutningen af kampen trak ÅFK målmanden og kørte fuld pres mod Blackhawks mål. Trods utallige chancer lykkedes det ikke at få bolden over stregen. I stedet fik Blackhawks cementeret sejren med en scoring på tomt ÅFK mål i kampens sidste minut.

Kampen endte 3-6 og dermed sluttede pokal-rejsen for ÅFK lige før målstregen.

Stinne blev velfortjent belønnet med titlen som kampens spiller.

Thea: 2+0
Stinne: 1+0
Nicoline: 0+1
Thaarup: 0+1