ÅFK udlignede semifinale serien mod Copenhagen

ÅFK blev på benene, vandt fortjent og spiller 3.semi imorgen Lørdag blev den 2.damesemifinale spillet i TST. Modstanderen var Copenhagen, som havde leveret et flot comeback og en 7-6 sejr på hjemmebane og dermed stod med de bedste kort for at nå finalen.

At ÅFK var storfavoritter inden serien gjorde, at ÅFK (spillere og tilskuere) var tæskenervøse inden kampstart. Men roen indfandt sig, da K efter godt ½ minut kom fri foran mål og vippede et baghåndsskud mod kassen, som sejlede ind. Herefter dominerede ÅFK, og kom på 2-0 v. VP, som satte den op i hjørnet efter en flot solotur. Copenhagen hang efter i alle spillets fascetter, men ÅFK brændte store chancer på stribe og forsømte at udnytte flere powerplays. Istedet, fik CPH reduceret til 2-1, første gang man fik etableret spillet i blå zone, endda på et hjørneslag.

I 2.periode var billedet det samme. ÅFK dominerede men brændte ihvertfald fire store på bagerste stolpe, og istedet slog Copenhagen til på deres presspil, 2-2! Nervøsiteten var tilbage, og både spillere som publikum var mærkede af situatioenens alvor. Copenhagen derimod trivedes og dominerede kampen perioden ud.

Udeholdets dominans fortsatte ind i 3.periode. ÅFK forsøgte at kæmpe sig ind i kampen med hård fysisk spil, men istedet for et comeback kastede det en 5’er af sig til Maria Helander. Copenhagen fik herefter en 2’er og 4 mod 4 åbnede spillet sig virkelig op. ÅFK kom derfor på 3-2, da Thea Ehmsen med lidt hjælp fik bolden over stregen til 3-2. En stilling som desværre kun holdt kort da udeholdet scorede til 3-3 i de døende sekunder af PP.

Udvisningen havde dog gjort ÅFK godt, og roen var tilbage i holdet. Mange gode muligheder blev endelig omsat med 6 minutter igen, da Filippa opsnappede en løs bold på kanten af det store felt og pludselig havde et helt tomt mål foran sig, 4-3. Trods kontrol rendte ÅFK ind i en 2’er med 3 min igen og Copenhagen fik udlignet til 4-4. Herefter var det alligevel et fattet Århus-hold, som to gange var meget tæt på den afgørende scoring.

I den forlængede spilletid var spillet jævnbyrdigt. ÅFK var igen farligst, men et skud på overliggeren og et meget kontroversielt annuleret mål var det tætteste, man kom på sejr. Copenhagen virkede trætte, havde svært ved at bevare koncentrationen og brugte den sidste energi trække en 5’er 1½ minut før tid. ÅFK gjorde kort proces i PP og Julie Perto slaskede den op i krogen til stor tilfredshed for de fleste tilskuere. Fuldt fortjent efter spil og chancer. Dog var der mange momenter i kampen, hvor ÅFK balancerede på exit. Forud venter en 3. og afgørende match.

Copenhagen kan have en fysisk fordel efter, at man det meste af kampen stod i en solid defensiv og dækkede skud, mens ÅFK kan have fordel af hjemmebanen. Ihvertfald har de to første opgør afsløret, at det er en hel åben kamp imellem to fuldstændigt jævnbyrdige hold, hvor ingen fortjener rollen som underdog. DONT MISS IT!! TST kl. 10.00.

Skriv et svar