1. Damer ÅFK-Rødovre

ÅFK videre til semifinalerne

Efter en sejr i overtiden i sidste weekend, så kunne ÅFK’s 1. damer sikre sig direkte adgang til semifinalen med en sejr i lørdagens kamp mod Rødovre.

Forrige weekend blev det lidt for spændende, så målet var en noget tættere kamp, hvor ÅFK var i fuld kontrol hele kampen.

Denne gang var det ÅFK, der hurtigt fik hul på målbylden. Efter kun ét minut var stillingen 1-0. Thaarup tog bolden ned med brystet ved midterlinjen, og tog selv turen ned mod mål, hvor hun sikkert placerede bolden mellem benene på Rødovre-målmanden.

Efter 8 minutter var ÅFK tæt på endnu et mål, da Crolly har et farligt skud fra slottet. Kort tid efter udbygger Liena føringen efter et frislag i hjørnet går fra Helena til Crolly, der sender den ind over til Liena, der havde fundet plads foran målet.

Midtvejs i 1. periode fik Rødovre tilkendt et straffeslag, som de udnyttede til stillingen 2-1. Mette havde ellers hånden på i målet, men den listede sig alligevel ind ved det lange hjørne.

To minutter senere udligner Rødovre til 2-2. Rødovres nr. 10 brød spillet og satte bolden op i nettaget. Rødovre fortsatte med at ligge et hårdt pres resten af perioden. Det til trods havde ÅFK flere gode muligheder for at tage føringen igen. Men perioden sluttede 2-2 og kampen var stadig piv åben.

Efter en opsang i periodepausen kom pigerne endnu engang hurtigt ud af starthullerne, og Liena sikrede allerede efter 2 minutter atter en føring til ÅFK efter et fantastisk forarbejde af Helena, hvis skud falder ned ved den bagerste stolpe, hvor Liena prikker den ind.

Kort tid efter var det Nico, der var på pletten med en erobring midt på banen, hvorefter hun selv tog turen ned mod målet, rundede målmanden og lagde den ind med baghånden.

Fire minutter inde i 2. periode er Quist snarrådig nede i Rødovres ende. Quist opsnappede et dårligt frislag fra hjørnet, hvorefter hun koldblodigt og rutineret hamrede bolden op i nærmeste hjørne til stillingen 5-2 til ÅFK.

Rødovre tager prompte en timeout, hvilket tilsyneladende giver udslag ved en reducering ½ min efter. Rødovres nr. 10 stikker afsted på en løs bold og lagde bolden den ind over Mette i målet.

Heldigvis kunne ÅFK kort tid efter udbygge føringen efter et flot opspil af Thaarup, der løb bag målet og slog bolden ind foran målet, hvor Nico køligt lagde den over i det lange hjørne.

Nico måtte kort tid efter ud og køle af i 2 minutter efter, hvilket gav Rødovre overtaget i kort tid. ÅFK stod heldigvis bundsolidt i forsvaret, og der blev ikke givet nogle mål væk.

Kort tid efter blev det ÅFK’s tur til at sende powerplay på banen efter Rødovres nr. 28 blev sendt ud af køle af i 2 min. for ukorrekt slag.

Det effektive powerplay skulle kun bruge 49 sek. inde Thaarup scorede til 7-3 efter assist fra Gis. Selv samme Gis blev kort nedlagt ved banden, hvorefter hun noget overraskende selv blev sendt til udvisningsbænken i 2 min. for hårdt spil.

Endnu engang var undertallet ikke til at skyde igennem, og ÅFK kom ud med skindet på næsen. Kort tid efter ÅFK var fuldtallige lykkes det alligevel Rødovre at reducere ÅFK’s føring til 7-4.

Rødovre sluttede dog perioden af med endnu en udvisning, som ÅFKs powerplay hurtig udnyttede til at udbygge føringen. 12 sekunder inde i overtallet lå bolden allerede i Rødovre målet. Stinne scorer på assist af Nico. 8-4 til ÅFK.

Rødovre starter tredje periode ud med endnu et straffeslag. Men denne gang blev det Mette, der trak det længste strå og dermed en klasseredning, og stillingen var dermed uændret.

Fem minutter inde i perioden får Rødovre endnu en udvisning, og ÅFK powerplay får igen lov til at vise deres effektivitet. Den rutinerede Stinne fandt Nico, der trak bolden op i det lange hjørne. 9-4 til ÅFK efter 6.50 i 3. Periode.

Med 10 minutter tilbage af perioden reducere Rødovre endnu engang efter bolden lander i slottet, hvor Rødovre-spilleren kunne ligge den ind bag Mette i målet.

Halvvejs måtte ÅFKs Holm også en tur ud og sidde på udvisningsbænken – til alles store overraskelse. Det blev dog endnu en sikker præstation af undertallet, og der blev ikke rykket mere ved resultatet i perioden, og ÅFK sikrede dermed en plads i semifinalerne, som skal stå mod Copenhagen FC. Første kamp er allerede på lørdag hjemme i Tilst, hvor pigerne får brug for al den opbakning, de kan få.

Kampens spiller blev Mette, der stod en fantastisk kamp i målet, med mange afgørende redninger, herunder et straffeslag.

Point:

Thaarup: 2+1
Liena: 2+0
Crolly: 0+1
Nico: 3+0
Quist: 1+1
Gis: 0+1
Stinne: 1+1