ÅFK2 “forsvarede” sidstepladsen!

Sunds FK–ÅFK (1. division herrer), 7-6.
Målscorere: Andreas Wedel – 2 mål, Peter Hassing – 3 mål, Rune Nørregård – 1 mål (debutant mål).
Andetholdets kamp mod Sunds den 27. februar.

Med rimeligt højt humør tog ÅFK afsted til kampen mod Sunds, med den overbevisning om, at i dag var dagen hvor de skulle ha´ point med hjem. Holdet som ÅFK stillede med bestod af Morten, Peter H., Nicolaj, Andreas, Lars, Rune, Christian, Iben, Mette og Anders.

1. periode startede godt for ÅFK. De spillede en god periode og kom hurtigt på både 1-0, 2-0 senere på 3-1 og tilspillede sig faktisk mange chancer til yderligere at udbygge føringen. Men var i nogle afgørende situationer i både denne periode og i resten af kampen ikke koldblodige nok, hvilket ofte, som det skete i går blev straffet.

Det meste af 2. og 3. periode forløb ikke helt efter planen. ÅFK fik ikke spillet bolden rundt, og kom tit til at løbe meget uden egentlig at røre bolden ret meget.

Især i 3. periode kom så nogle dumme fejl som blev afgørende for kampens udfald.
Kigger man på stillingen i puljen er resultatet ikke overraskende, men det må dog siges at være godt, at vi trods alt formår at presse hjemmeholdet og kun taber med et mål. Især med tanke på, at 2. holdet har haft stor udskiftning og derfor i øjeblikket ikke er særlig sammenspillet. Hvilket viser sig tydeligt i vores score idet kun 1 mål blev scoret på et gennemspillet angreb. De andre mål var 4 på langskud og 1 på straffe.

Skriv et svar