ÅFKs 2. herre hold har tur i den.

Med 5 sejre i streg kan 2. herrerne roligt være tilfredse med pointhøsten i det nye år.

Den første sejr var sikret da man i den tidligere juletid slog Bjerre, på udebane. Det var en hårdt spillet kamp som ÅFKerne trak sig sejrrig ud af med cifrene 2-4.

Juleferien var lang, til gengæld var den første kamp i det nye år allerede 4. januar. Hjemme tog vi imod Horsens og den tidligere ÅFS darling Anders Lovén. Med en 7-4 sejr startede året rigtig godt mod et af de hold, man tidligere havde haft problemer med.

Pga. en aflyst kamp i december måtte 2. herrerne spille to kampe den samme weekend. Stort set alle spillere var klar, så med lige knap 3 kæder drog man til Randers d. 18. januar.

1. periode var domineret af ÅFK. De efterfølgende 2 periode havde Randers flere muligheder, men uden for alvor at blive rigtig farlige. 0-3 sejr.

Dagen efter gik turen til Skanderborg, atter var ÅFK godt 3 kæder. Det blev en velspillet kamp med masser af mål, således endte den 2-7.

Den femte sejr kom i hus da holdet atter tog til Randers blot en uge efter det seneste opgør mod dem. En del spillere manglede fra den forrige kamp, og med 9 markspillere, skulle der løbes en del mere end ugen før.

Kampen blev tæt, også for tæt, men ÅFK var dog aldrig bagud i løbet af kampen. Randers kunne sagtens have vundet havde det ikke været for flere klasseredninger af vores unge målmandstalent Lasse Andersen. 3-4 sejr.

d. 8. februar er det Mørke, der står for tur. Mørke er tophold i vores række og bliver noget af en udfordring. Men vi spiller godt for tiden og har masser af selvtillid. ÅFK 2. herre jagter den 6. sejr i streg!

Skriv et svar