ÅFS 2. damer – Grand Prix Turneringen.

2. damer er gået i gang med Grand Prix Turneringen – en turnering, for de damespillere der ikke spiller i elitedivisionen. I ÅFS kommer det ”nye” 2. hold fra motionsholdet, og består både af helt nye, men også af lidt mere erfarne spillere.

Vi tyvstartede ved at være med fra start til slut ved Århus Floorball Cup 2003 et par uger i forvejen. Denne turnering gik godt, og vi lærte meget af den. I øvrigt tabte vi finalen til FF København og endte på en flot andenplads, hvilket vi var meget stolte af.

Selve turneringen startede den 21. september 2003 hos Team Århus, hvor vi sluttede på en 5. plads. Vi havde stadig meget at lære både i forsvar og angreb, men tog revanche sidste søndag på hjemmebane, hvor vi spillede fire rigtigt gode kampe. Der gik kun to mål ind på vores supermålmand, Marianne Rytter, og udskiftningerne blev mere og mere effektive som turneringen skred frem. Desværre scorede vi kun et mål, flot sat ind af Marianne A. Petersen, en af de nye spillere! Det skal lige tilføjes at hele turneringen var rimelig fattig på mål. Vi var i øvrigt begavet med hele tre trænere, og det gav god ro på banen. Vi sluttede på en fjerdeplads.

Skriv et svar