ÅFS 2. Herre har været på et par lange ture
I kampen mod MGU skulle et 4-2 nederlag et par uger forinden revancheres. Taktikken var tilpasset så nederlagets fejl skulle undgås. Den nye taktik lykkedes til UG fra 2. periode, hvor der blev stået i en kompakt defensiv og MGUs forsøg på med tværpasninger at gennemspille ÅFS forsvaret blev forpurret. De sidste to perioder blev vundet 2-0, og der var endda debutmål til Toke Hansen. Udover debutanten havde ÅFS taget de tre unge ÅFS 3 spillere Thorbjørn, Peter og Daniel med, der alle gjorde en god figur.
Til kampen mod Herning var der debut til Daniel Galler og Hans Parup. Kampen blev en lidt rodet affære, hvor kampens udfald let kunne have tippet til den anden side, men det sidste held manglede i afslutningerne.
I denne kamp blev det også til et debutmål – denne gang ved Daniel Galler, der køligt efter en solotur satte bolden op i hjørnet. Efter kampen kunne Rasmus Jensen påtage sig kongekronen, da han med to mål nu topper holdets interne pointliste.
MGU Mejrup Predators – ÅFS 2 4-2
Man of the Match:
Toke Hansen
Herning FC 2 – ÅFS 2 5-4
Man of the Match:
Rasmus “kongen” Jensen