ÅFS Floorball.

Århus Firma Sport Floorball er en realitet.

På ÅFK's ordinære generalforsamling fredag aften blev det enstemmigt vedtaget at indgå i en fusion med Århus Firma Sport. Beslutningen indebærer bl.a. flere hold, bedre træningsforhold, materialeinvesteringer og generelt en forbedring på alle fronter.

Der vil fra sæsonstart august 2001 være følgende hold:
Motionsfloorball for nybegyndere og motionister.
Ungdomsfloorball for unge (12-16 år).
Turneringshold for damefloorball.
2 turneringshold for herrefloorball.

Der er yderligere taget initiativ til en række andre aktiviteter, Århus Open ventes gentaget i september. Der planlægges en firmaholdsturnering og naturligvis vil Marselisborg Cup blive afholdt i maj.

Der er ingen tvivl om at en spændende sæson venter forude, hvor det vil blive endnu sjovere at spille floorball i Århus.

Skriv et svar