ÅFS klar til semi'en
I aften kl. 19.30 i ÅFS Centret spiller ÅFS pokalsemifinale mod Brønderslev FC Hot Shots.
Hot Shots kommer på trods af enkelte skader og afbud til Århus som storfavoritter. Med flere landsholdsspillere og en perlerække af svenske spillere i truppen ser chancerne for videre avancement ikke gode ud for ÅFS. Heller ikke blandt bookmakere levnes ÅFS en reel chance med odds 13.00 på ÅFS-sejr. Uanset sejrschancer vil ÅFS yde alt for at levere en godkendt indsats.
Ud over aftenens kamp vil der være stavsalg og andre underholdende indslag.