ÅFS tabte træningskamp.

ÅFS-Sunds Seahawks 1-5 (0-0,1-1,0-4)

ÅFS opstilling:
Kenneth Thomsen (G)
Danny Søgaard
Kristian Hansen
Morten Jakobsen
Nikolaj Rønnow
Johan Karlsson
William Ehmsen
Poul Nyborg
Nicolai Skjøtt
Lars Elgaard
Lars Skytte
Mads Skytte
Anders Christensen
Niklolaj Hedelund

Det var en lærerig kamp, som ÅFS spillede søndag eftermiddag her i sæsonopstarten. Oplægget var at øve især forsvarssystemerne og opspillet.
Det lykkedes glimrende i 2 perioder, men så slap kræfterne op.
Sunds stillede med hele truppen (19 mand) inklusive de to spillende trænere Jesper Bertelsen og Tommy Pedersen. Det var forventet at Sunds ville være oppe i et højere gear end ÅFS, idet de har haft hele truppen til træning gennem den forløbne måned, mens ÅFS stadig mangler at få et par folk tilbage fra ferie og skader. ÅFS var således ramt af en række afbud og stillede med 2 backkæder og 3 angrebskæder fra start.
Det startede skidt. Allerede efter 2. skift sprang Johan Karlssons fiberskade i låret fra mandagstræningen op, og han måtte udgå for resten af kampen. Det førte en del rokeringer fra træner Michael Andresens side med sig. ÅFS gik ned på 2 kæder, og lod 2 mand sidde over på skift i perioderne.
Johan Karlsson bliver i øvrigt et spændende bekendtskab. Han har spillet floorball i en årrække og blandt andet i den svenske 2. division. Han indgår i truppen som en klar forstærkning af holdet, efter at han flyttede til Århus i midten af august.
Ingen af holdene viste skræmmende styrke i 1. periode, som var noget nervøs.
ÅFS havde de bedste chancer, blandt andet på et par kontraangreb efter udkast fra Kenneth Thomsen. ÅFS havde godt styr på Sunds, men var også heldige et par gange. Blandt andet et trækskud fra Tommy P., som ramte målmandens hjelm, hvor han ikke så noget.
I 2. periode kom begge hold længere frem på banen, og det førte til bedre chancer. ÅFS udnyttede først i tiden 10.27. Lars Elgaard scorede fra noget, der lignede 0 graders vinkel. Assist Poul Nyborg efter godt opspil fra backkæden. Ca. 5 min. senere kom Sunds også på tavlen med en scoring, hvor de udnyttede de problemer, der var med at få opdækningen til at fungere i området mellem wing og back. Samme problem kostede endnu en scoring i 3 periode.
Efter den spændende 2. periode gik ÅFS død. Koncentrationen røg, systemerne faldt sammen og Sunds udnyttede blottelserne til ar vinde sidste periode overbevisende. Det var en skam set fra ÅFS synspunkt, men ganske fortjent kampens udvikling taget i betragtning. Sunds var det bedre hold på dagen, men ÅFS fik trænet og lært en række ting. Kampen viste, at der er et stykke vej op til det niveau, holdet skal være på ved turneringsstart, men samtidig var der gode takter, der viser at holdet kan nå derop.
Næste skridt i den retning er træningslejren næste weekend med kampe mod Team Århus og AaB. Lørdag mod TÅF klokken 15.00 og søndag mod AaB 13.00.
Alle nysgerrige er velkomne i Hasselager!

Skriv et svar