ÅFS ude af elitedivisionen.

I et drama af dimensioner spillede ÅFS' 1. herrer lørdag uafgjort ude mod Brønderslev FC 6-6, hvilket betyder nedrykning til 1. division, da det ene point var nok for nordjyderne til at vinde kvalifikationsspillet foran ÅFS og Odense.

ÅFS startede lidt usikkert i en flot kulisse i Brønderslev Hallen, hvor knap et par hundrede tilskuere var med til at skabe en flot stemning. Specielt var de ca. 20 medrejsende ÅFS-supportere fremtrædende i lydbilledet.
Brønderslev kom foran 2-0, men Christian Engelsen udlignede efter 6½ minut i powerplay. Brønderslevs bedste markspiller på dagen – Thomas Lodberg – gjorde det til 3-1, men inden periodens udløb havde Anders Jensen reduceret til 3-2.

ÅFS udlignede ved Anders Rognerud kort inde i 2. periode, men et blund i forsvaret ved et frislag i hjørnet betød 4-3 til værterne. ÅFS satte sig stille roligt på kampen, og BFC måtte flere gange takke såvel Anders Kjær i målet som stolper og overlig-ger for, at perioden endte med stillingen 4-4 efter et noget heldigt mål af Anders Jensen.

Fra 3. periodes start lagde ÅFS et stort pres mod Brønderslev-målet. I første skift træffer Anders Jensen overliggeren, og i hans næste skift bliver det så 4-5, da han flot sætter et trækskud i nettet. Et udvisning kort efter koster dog, da boksen lider under, at Anders Brøns har måttet udgå med en skade, og udligningen er en kendsgerning.
ÅFS presser på, men udbyttet lader vente på sig. ÅFS får desværre underkendt en frislagsscoring af Anders Rognerud på en tvivlsom kendelse. Med fem minutter igen tager ÅFS time-out og går ned på kun 7 spillere. Og med godt 2 minutter igen scorer Henrik Engelsen til 5-6, hvilket giver ÅFS pladsen i den bedste række.
En udvisning til Christian Engelsen for gentagne forseelser – der igen syntes tvivlsom – giver dog værterne en sidste chance. Målmanden tages ud, og i 6-mod-4 lykkes det at udligne på en ripost til 6-6.
Til trods for et ÅFS-overtal til sidst bliver det ved lige ved og næsten, og kampen ender 6-6 og nedrykningen er en realitet.

ÅFS spillede ellers en udmærket kamp, og var på dagen det bedste hold. Men BFC kæmpede godt og kendte deres besøgstid, og holdet var den tand skarpere end ÅFS, der skulle til. De seks skud på målrammerne til ÅFS var i øvrigt en meget godt billede på en sæson, hvor marginalerne som oftest har været mod ÅFS.

Tillykke til Brønderslev med pladsen til den bedste række – og tak for to intense kampe i kvalifikationsspillet.

Skriv et svar