Anne Sofie Thaarup klar for ÅFK

Dameligaholdet har sikret en kærkommen forstærkning på backsiden – landsholdsbacken Anne Sofie Thaarup med rødder i Frederikshavn vender efter en sæson i Sverige retur til Danmark og ÅFK bliver den nye klub.

Anne Sofie Thaarup udtaler om klubskiftet:

– Jeg er kommet hjem efter en sæson i Sverige og er klar til at komme videre, så jeg skal derfor studere i Aarhus.

Jeg så jo, at holdet spillede sig i finalen sidste sæson, så det vil jeg da gerne være med til igen. Personligt håber jeg, at jeg kan bidrage med en masse forsvarsmæssigt, og så glæder jeg mig ellers rigtigt meget til at få nye input fra ny træner og holdkammerater.

Ligaudvalgsmedlem Jens Ørhøj udtaler om tilgangen:

– Det er en fantastisk tilgang for klubben. Trods sine kun 20 år får vi med Anne Sofie en spiller med stor erfaring. Det er af de mest spændende spillere i Danmark, der debuterede på A-landsholdet som bare 16-årig. Hvis vi bare kigger på de seneste år for hende, så indeholder meritterne senest en sæson i den næstbedste svenske række, deltagelse i VM og forrige år DM-guld som anfører for FC Outlaws. Så det er en tilgang af høj kaliber, der løfter truppen og vores muligheder, udtaler Ørhøj.

Anne Sofie Thaarup kan få sin officielle debut i ÅFK i pokalkampen mod Herning den 6. september.

Skriv et svar