Bitter pille til U13

U13 ÅFS – AaB
3-7 (0-1, 1-2, 2-4)

U13 havde søndag besøg af AaB. Med den gode kamp imod Svenstrup in mente, var den stille forhåbning at det skulle blive en sejr.
Men AaB skulle hurtigt vise sig at være en undervurderet modstander. Nordjyderne spillede med et højt teknisk niveau, og især deres Patrick Huusbols var i en klasse for sig på banen.
Det var således Patrick Huusbols der åbnede kampen, med scoringen til 0-1 i tiden 8.55.

Kampen var yderst lige, og begge hold producerede mange og store chancer. Men målmændene i begge ender havde en god dag, og der skulle således gå over en periode, inden ÅFS'ernes Sebastian Kracht forsatte stilen fra sidste uge og udlignede til 1-1, i tiden 10.33 anden periode.
Desværre satte det gang i den ustyrlige Partick Huusbols som inden for 2 minutter, scorede til både 1-2 og 1-3.

I pausen fortalte trænerne drabelige historier om fantastiske come-backs i floorball kampe, og til trods for et tidligt AaB mål i 3. periode, forsatte ÅFS'erne kampen, og med to hurtige scoringer kom de på 3-4 og tilbage i kampen. Første mål sat ind af Peter Brandholt på assist af Sebastian Kracht, andet mål kom fra Morten Frederiksens blad på assist af Sabina Helander.
ÅFS'erne havde nu teten i spillet, og producere et hav af chancer. Desværre fik Aab'erne udnyttet en kontra og øget scoren til 3-5.
Til sidst trak ÅFS målmanden, hvilket forsatte det tunge tryk på AaB'ernes mål, men alligevel resulterede i yderligere to nordjydske scoringer.

Alt i alt en rigtig god og lige kamp. Spillerne viste i kampen mange af de ting der har været i fokus til træningen, og forsætter den gode indstilling, skal resultaterne helt sikkert nok komme.

Points:
Sebastian Kracht: 1+1
Peter Brandholdt: 1+0
Morten Frederiksen: 1+0
Sabina Helander: 0+1

Skriv et svar