Bronzejubel og bægerklang.

Elite, damer: Semifinale: Outlaws-ÅFS 6-1 (1-0,0-1,5-0)
Så er festen forbi. Det blev ikke til nogen DM-finale i denne omgang for ÅFS-damerne, men den sidste kamp i Frederikshavn blev alligevel en mindeværdig dag. Mere om det senere…
Lad os først slå fast, at Outlaws-mandskabet er en værdig deltager i finalen. Syv gange har vi været oppe imod dem i løbet af sæsonen og statistikken 5 sejre, 2 uafgjorte i Outlaws-favør taler ikke usandt – de har været en tand skarpere end os, når det gjaldt.
Omvendt vil selv den største frederikshavner-fanatiker nok også erkende, at 9-1 over to semifinale-kampe ikke giver det reelle billede af holdenes styrkeforhold.
Tag for eksempel kampen lørdag, hvor stillingen altså var 1-1 indtil der var spillet 41 minutter.
Outlaws' trænerduo Frederiksen og Gøgsig sagde efter kampen, at spillet og chancerne havde 50:50 indtil da – og vi kunne ikke være uenige:
Det var en god tempofyldt kamp med to gode keepere som det centrale omdrejningspunkt.
Vores hold spillede med væsentlig mere gejst og humør end det var tilfældet sidste søndag, og Mette Faur gav os med et af sine klassiske trækskud endda en flig af et håb om en finaleplads, da hun kort før anden periodes udløb udlignede til 1-1.
Kunne vi nu få 2-1-målet og sætte Outlaws under maximalt pres, så kunne alt ske…
Desværre var det hjemmeholdet, der fik 2-1-målet og så gik alt lige pludselig Frederikshavnernes vej. Tina Jensen lavede et smukt mål, da hun first-timede en høj bold i nettet, et skud ramte vores back Mette Egeberg og snød fuldstændig Anette etc.
Samtlige marginaler gik imod os til sidst, og derfor ville en lidt smallere Outlaws-sejr have været mere retfærdig.
Men sådan skulle det ikke være, og det er blot at ønske Danmarks pt. bedste floorball-hold på kvindesiden held og lykke i finalen.
Kampens indramning var fantastisk. Den lille flok af fanatiske ÅFS-supportere anført af over-supporterne Buch, Rise 2*Engelsen og Skytte skabte hjemmebane for os med trommer, konfetti og råb af fuld hals – også selv om det gik skidt i 3. periode.
Det er opbakning, der vil noget…
Den gode stemning startede allerede i bussen derop og fortsatte hele dagen – også under den efterfølgende herrekamp.
Har valgte supporter-gruppen dog at tilbringe sidste halvdel af kampen på det sagnomspundne frederikshavner-værtshus “Aftenstjernen” med tarteletter og billige øl. Efter sigende blev Buch smidt ud derfra to gange, inden bussen kiggede forbi og satte kurs mod syd.
Festen fortsatte – med sang, bronzejubel og bægerklang hele vejen hjem.
Der var vild stemning i den vilde bagende, mens Mads Skytte lige så langsomt bukkede under oppe foran – men knægten er jo heller ikke så gammel endnu…
Doktor Bartels diskede op med festlokaler, da vi kom hjem til Århus – den blå-sorte fane blev båret nedad Randersvej i respekt og lå hele aftenen fint foldet ud på et bord, og så var der ellers dømt klassisk ÅFS-fest – sluttende for undertegnedes vedkommende klokken 06.14 eller noget i den stil.
Alt i alt en forrygende afslutningsdag, som jeg i hvert fald vil huske tilbage på med glæde.
Og ikke at forglemme – klubbens første medalje siden hine dage i Firma Sporten, hvor Jeppe H og Johan førte dameholdet til den første bronzemedalje gennem tiderne.

Skriv et svar