Bulldogs gav ÅFS en floorballlektion

Lektion 1: Vær klar fra start
Lektion 2: Spil førstegangspasninger og hold et højt boldtempo
Lektion 3: Spil med masser af bevægelse og rotationer mellem pladserne
Lektion 4: Læg et tungt pres på dine modspillere, når de har bolden, så de ikke får et øjebliks ro
Lektion 5: Scor mål.

Lærerne fra Bulldogs gennemgik alle 5 lektioner på blot 60 minutter, så ikke noget at sige til, at ÅFS pigerne var en smule øre i hovederne. Kun 5. lektion blev der sjusket lidt med. Her kom Marianne Rytter i ÅFS målet lidt for ofte i vejen. Hun stod en fremragende kamp og var klart ÅFS’ bedste. At det alligevel blev til et 12-0 nederlag siger alt om Bulldogs overlegenhed.

For ÅFS' vedkommende skal kampen mod Bulldogs glemmes hurtigst muligt. Dog kan floorball-lektionerne fra de formstærke Europa Cup deltagere med fordel lægges i bagagen og forhåbentlig blive pakket ud ved en senere lejlighed.

Skriv et svar