Dårlig start men god slutspurt gav sejr til dame 1

Det lod dog ikke til, at ÅFK havde fundet det rette niveau til at lege med et velspillende AaB hold, der lagde godt fra land mod en flok tøvende ÅFK’ere. Anne Bruun i målet var dog på mærkerne og havde en række flotte redninger i kampens indledning. Hun kunne dog ikke forhindre, at AaB fortjent bragte sig foran 1-0 på et flot trækskud fra toppen af slottet. ÅFK fik lidt mere styr på spillet mod slutningen af perioden og fik da også udlignet til 1-1, da Andrea Fischel fandt Mia Østerhaug Linde, der satte bolden sikkert i nettet. Dette var også stillingen ved periodens afslutning.

I 2. periode kæmpede ÅFK fortsat med egen indstilling og skarphed samt et AaB hold, der spillede klogt. Det blev derfor både 2-1 og 3-1, uden af ÅFK formående at udnytte bare et minimum af de chancer, det trods alt blev til. Først på tærsklen til periodefløjtet kom reduceringen, der kunne indgyde lidt tro på sagerne i ÅFK lejren. Her var det Andrea, der foran mål fulgte op på en retur.

Endelig – i 3. periode – fandt ÅFK’erne i samlet flok det niveau, som skulle til i så vigtig en kamp. Der kom mere ro og tålmodighed i spillet, og stille og roligt tog ÅFK teten – også på måltavlen. Først ved spillende træner, Mette Faurholt, på frislag. Dernæst var det Thea Ehmsen, der forvaltede en lang pasning fra Anne VP vel, og endelig brød Nicoline Pihl et AaB opspil og bragte ÅFK foran 3-5. Med lidt mere end 3 minutter igen tog AaB timeout og kom herefter længere frem på banen. ÅFK havde dog godt styr på spillet fortsat og spillede sig godt ud af presset. Ifølge kampprotokollen kunne Marie Louise Tøttrup cementere sejren med 20 sekunder igen ved at sende bolden i tomt mål. Det var nu imidlertid kampens bedste ÅFK’er, Mia, der skal have den ære.

Det blev således til en dejlig 3-6 sejr, og en god start på en weekend sammen.

Kampens spiller: Mia Østerhaug Linde

Point og straf:
Mia Østerhaug Linde 2(1)+0
Andrea Fischel: 1+1
Nicoline Pihl: 1+0
Thea Ehmsen: 1+0
Mette Faurholt: 1+0
Marie Louise Tøttrup: (1)+0
Anne VP: 0+1

Skriv et svar