Dame liga: ÅFK – Frederikshavn Blackhawks

Sidste lørdag skulle ÅFKs førstedamer igen møde Frederikshavn Blackhawks på hjemmebane. Efter nogle tætte og spændende opgør mellem de to hold i denne sæson, var der denne dag kommet flere tilskuer til hallen.

Trods opbakningen fra tilskuerbænkene var det heller ikke denne kamp, hvor ÅFK skulle gå med sejren. ÅFK-pigerne var dog velspillende og fik skabt mange chancer i løbet af kampen, men en landsholdsmålmand i topform stod en brandkamp for Frederikshavn Blackhawks, og tog modet fra ÅFK. Selvom modstanderne fik to udvisninger på samme tid, lykkedes det ikke ÅFK at få bolden i nette. Frederikshavn scorer i henholdsvis 1. og 3. periode og kampen ender 0 – 2.

Første dame har altså mere at arbejde videre på inden slutspillet, men kampen i lørdags, hvor ÅFK stod for det meste af spillet, viste også, at det unge hold uden tvivl kan være med. Det er blot den sidste skarphed, der skal på plads.

Holdet glæder sig til flere kampe, og håber at opleve samme opbakning fra tilskuerne fremover.

Kampens spiller: Stinne Jørgensen, som kort efter at være blevet mor for anden gang, trådte ind på banen med et stort overblik og viste sin erfaring.