Damerne fik revanche mod Team Århus.

Århus FS-Team Århus (Træningskamp), 6-0 (1-0,2-0,3-0).
Målene kort fortalt:
07:35 1-0 Helle Andersen (Ditte Studsgård)
23:19 2-0 Maria Fogh Jensen (Signe Sørensen)
35:23 3-0 Ditte Studsgård (Gitte Sejersen)
40:09 4-0 Mette Kofoed (Gitte Sejersen)
53:33 5-0 Mette Egeberg (Signe Sørensen)
59:33 6-0 Ditte Studsgård.

Århus FS' damer fortsatte den positive stime, da holdet fik revanche for 3-4-nederlaget før sæsonen mod Team Århus.
Hele garnisionen var inde fra start, hvilket betød spil med tre fulde kæder.
Det betød, at rytmen lige skulle findes, da flere spillere ikke kendte hinanden helt så godt, som de måske burde.
Og så var indstillingen ikke helt i top fra kampens start.
Alligevel kunne ÅFS efter en jævnbyrdig første tredjedel gå i omklædningsrummet med en 1-0-føring.
Anden periode startede godt. Maria kunne med et bragende slagskud bringe ÅFS foran med to, og i det hele taget virkede det som om, at ÅFS fik bedre fat.
Kampens bedste mål kom til 3-0, da Team Århus' boxplay blev pillet fra hinanden: Gitte spillede på tværs til Ditte, der hamrede bolden op i nettaget.
Allerede efter 9 sekunder af tredje periode scorede Mette Kofoed til 4-0, og så var kampen afgjort.
Endnu to mål blev sat ind, og kampen endte 6-0.
En klar og fuldt fortjent sejr til ÅFS, der sad tungt på de to sidste perioder.
Anneli holdt buret rent for første gang i sæsonen, så også for målmanden var det en fin tirsdag.
Alt i alt var det altså en god aften for de blå, der nu kan gå til søndagens kamp mod Odense med masser af optimisme i benene.
Kan takterne fra de to sidste perioder holdes, så er der bestemt chance for en sejr mod fynboerne – også fordi spillet faktisk ikke var helt optimalt på noget tidspunkt i kampen mod Team Århus.
Så humøret skal være oppe, og armene nede på søndag – og så skal det også siges, at modstanderne i tirsdag aftens træningskamp havde været ude i en hård turneringskamp søndag eftermiddag.

Skriv et svar