Damerne gør klar til sæsonstart

Træningskampe

Efter en varm sommer, som bød på både selvtræning efter Mettes veltilrettelagte program og fællestræning under selvsamme kyndiges ledelse, betød august også haltræning for 1.damernes vedkommende.
Efter i et par uger at have varmet staven op i de nye omgivelser i Tilst, var det på tide at få afprøvet kampformen. Derfor var Frederikshavn Blackhawks og AaB inviteret til træningskampe.

Holdet startede ud med en kamp mod AaB, som over sommeren har mistet en del profiler. Modsat har ÅFK fået tilgang af profiler, heriblandt den landsholdsaktuelle Jasmin Damm, som viste sin målfarlighed fra start, og satte de to første mål ind. Kampen endte 5-3 til ÅFK.
Efter en god frokostpause, hvor AaB og Blackhawks spillede en kamp, skulle ÅFK møde Blackhawks. Denne kamp blev noget mere spændende, men også her hev ÅFK sejren hjem, da kampen endte2-1 Der er dermed lagt godt ud i forhold til sæsonen, der starter til september.

Tur til Sverige

For at få endnu flere kampminutter i benene, men ikke mindst også for at få holdet rystet godt sammen, går turen til Sverige i weekenden 6-9. sep. Her står den på klubturneringen Björnslaget 2013. Holdet starter ud med en enkelt kamp fredag aften, og spiller de tre resterende i løbet af lørdagen. Går holdet videre til finalekampene, spilles disse søndag.

Det er muligt, for de interesserede, at følge holdets resultater i Sverige via hjemmesiden http://www.cupmate.nu/matcher.php?iCupID=10814&iClassID=1657 og også via RSS (se hjemmesiden for link til dette). ¨

Efter turen til Sverige står den på endnu en træningskamp tirsdag d. 11. september, og så er holdet ved at være klar til at starte sæsonen d. 17/9 kl. 20:00, hvor AaB kommer på besøg til den første officielle hjemmekamp i TST. Kom op og hep på holdet, så vores nye hjemmebane kan indvies med pragt!

Skriv et svar