Danmark i finalen.

Efter et tæt opgør med to ÅFK'ere i afgørende roller er Danmark i finalen ved B-VM for damer.

Finalepladsen kom i hus via en 5-4 (2-0, 0-3, 3-1) sejr over Singapore. Danmark var bagud 2-3 før sidste periode, og blot 14 sekunder efter periodestart var stillingen 2-4.

Men som det fremgår af kampstatistikken ville Mette Egeberg og Astrid Christensen det anderledes. Mette scorede til 3-4, og Astrid afgjorde kampen med et mål 50 sekunder før tid til 5-4.

Finalemodstanderen senere i dag (kl. 19.00) er Rusland, som kom i finalen via en storsejr på 17-2 over Polen.

Skriv et svar