Defamiliarisering af sporten i en fyldt ÅFS-arena

Defamiliarisering af sporten i en fyldt ÅFS-arena

De flere hundrede tilskuere var lørdag vidne til skabelsen af et sandt kunstværk.

På trods af sidste sæsons store bedrifter for holdet, var det de færreste tilskuere, der havde regnet med at bevidne noget så sjældent og ypperligt som tilblivelsen/genskabelsen af floorballsporten.

Den russiske litteratur- og filmteoretiker Viktor Sjklovskij har meget præcist beskrevet, hvad tilskuerne oplevede denne lørdag.

De fleste tilskuere har igennem mange sæsoner set et hav af kampe og har derfor en klar forventning om, hvad de kommer til at opleve, når de sætter sig som tilskuere til en floorballkamp – også selvom det er til en ÅFS kamp.

Det der imidlertid skete i kampen mellem ÅFS 2 og Kolding KFUM var nyt og banebrydende for tilskuere såvel som de fleste af spillerne. Med tanke på, hvad der skete, kan jeg kun sidde meget følelsesladet og glæde mig på sportens vegne.

Der skete en såkaldt underliggørelse af den ellers så velkendte sport. ÅFS-spillerne fremmedgjorde med deres fabelagtige spil fuldstændig sporten for publikum, modspillere og til en vis grad også sig selv.

Når man har spillet eller/og set mange kampe, sker der en form for automatisering af perceptionen af spillet. Det hele er velkendt, og der sker kun meget få variationer, så spillere og tilskuere ubevidst har en forventning om, hvad det næste træk i spillet vil være. Jeg vil ikke forsøge at beskrive hændelserne denne lørdag, da dens indhold var så smukt, at det ville blive forfladiget og forvrænget, hvis jeg forsøgte at gengive det med et mindre subtilt medium end spillet selv.

Efter kampen forsøgte jeg at få en udtalelse fra Dr. Bartels, der med blanke øjne og bævende underlæbe ikke formåede at sætte ord på begivenheden. I hans blik kunne man dog se, hvor stor en oplevelse det havde været at være vidne til. Doktoren, der ellers var vejet og fundet for let til 2. herre, leverede efterfølgende selv en præstation der var en græsk gud værdig i 1. herrernes kamp mod Hjørring, hvor han scorede 5 mål og lavede 1 assist i deres 6-3 sejr.

Da kampen efterfølgende blev genstand for diskussion ved holdets symposion fremførte Jesper Jørgensen flere argumenter for, hvorfor kampen ikke kunne siges at have forløbet retfærdig. Efter timelang disputeren blev deltagerne enige om, at Jespers indvendinger ikke var andet, end hvad man i fagsprog kalder for “whining”.


ÅFS 2 – Kolding KFUM 10 – 3

05.54 1-0 Kasper Helbo
07.21 1-1 Dennis Bronée (Christopher Pedersen)
08.45 UDV Johan Stax Jakobsen, ÅFS
08.56 1-2 Michael Bramm (Christopher Pedersen)
11.52 2-2 Carsten Gormsen (Uffe Simonsen)
24.52 3-2 Uffe Simonsen (Carsten Gormsen)
25.28 4-2 Thomas Stax Jakobsen
26.23 5-2 Johan Björk (Uffe Simonsen)
26.55 UDV Carsten Gormsen, ÅFS
32.30 6-2 Anders Riisager (Anders Berthelsen)
41.49 6-3 Andris Siliris
44.05 7-3 Johan Stax Jakobsen
45.16 8-3 Thomas Stax Jakobsen
56.02 9-3 Thomas Stax Jakobsen (Rasmus Jensen)
57.07 10-3 OG

Men of the Match:
Martin Christensen og Thomas Stax Jakobsen

Enforcer of the Match:
Johan Stax Jakobsen

Skriv et svar