Den første pokal i hus!

Keeper: Kristian Lange

1. Kæde:

Wings: Poul Nyborg, Kenneth Jensen
Center: Laust Jørgensen
Backs: Palle Christensen(G), Michael Landerholm

2. kæde:

Wings: Nicolai Hedelund/Brian Christensen, Benny Johansen
Wings: Jan Rise,
Wings: Jesper W. Skorstensgaard, Jesper Bertelsen

Søndag den 07-03-2004 stod ÅFS 2 foran sæsonens vigtigste kamp – Sejren i 2. division vest skulle slås fast og pokalen hentes hjem. Desværre var der en del forhindringer som skulle ryddes af vejen inden. Således var de normale centere Bent Sortkjær(i Rusland) og Anders Nielsen(sygemeldt) ikke til rådighed, og holdets sidste center Thomas Quist var netop taget til Italien. Som om det ikke var nok havde holdets styrmand Jesper Frederiksen meldt afbud, og Asbjørn Svendsen var ramt af langtidsskader. Sidst af alt var der problemet med at slå det ambitiøse Bjerre hold. Alt i alt nok til at give enhver træner grå hår før tid. Heldigvis var der god opbakning fra 1. holdet som lånte os Jan Rise og Jesper Bertelsen.

I optakten til 1. periode blev der fokuseret på at være klar fra start, således at situationen fra Skanderborg
ville blive undgået. Vi kunne ikke forvente at Bjerre ville lægge sig på ryggen for os – bare fordi vi syntes vi
var bedre. Der skulle med andre fightes og kæmpes for sejren. Fra tidligere møder vidste vi at Bjerre spillede
mere fysisk end andre hold. Derfor var taktikken at matche deres fysik og stå fast når de spillede bolden på vores banehalvdel og ellers følge dommernes linje.

Fra start af var der lagt op til bulder og brag, idet der blev arrangeret indløb for spillerne, og en stolt træner
kunne se holdet løbe ind til præsentation for et talstærkt og højtråbende hjemmepublikum. Tak for det gutter.

Bulder og brag var netop hvad kampen blev. Dommernes linje var dog meget svær at se gennem meget af kampen og Bjerres fysiske spil overraskede os alligevel i 1.periode. Lægger man dertil 2 angrebsspillere som center, så er
det ikke så underligt, at vi fik en halvdårlig start, hvor den lovende Søren Madsen fra Bjerre lavede 2 nøjagtigt
ens mål. Yderligere gjorde Kristian Lange i målet sit til, at tingene ikke så værre ud end nødvendigt i denne periode. Bagud 0-2 var pokalen på Bjerres hænder, da vi kun måtte tabe med et enkelt mål. Opmærksomme tilskuere ville have kunne set 2. holdstræneren holde sig på maven ind imellem i denne periode, for at holde en knugende fornemmelse i ro. Det var en ren gyser. Fra bænken blev det forsøgt at trække angrebsiveren ud af folk, og 4
minutter før periodeudløbet kunne Poul Nyborg sende bolden ind bag Bjerres keeper – et forløsende mål. Pokalen var vores igen.

Pausen forløb med at gøre det klart, hvor meget der skulle fightes, og at vi skulle være ligeså fysiske som
Bjerre, så de ikke fik en fordel på den baggrund. Derudover blev det pointeret overfor de nye og lærenemme(skulle det vise sig) centere, at man lige skulle overveje situationen bagtil før man selv gik med i angrebsspillet.
Slutteligt blev angriberne også mindet om deres forsvarspligter.

Straks fra 2. periodes start gav denne ro sig udslag i, at Palle på et tilrettelagt frislag kunne hamre bolden ind
i kassen til en udligning 2-2. Bjerres Jesper Thomsen ville det dog anderledes og ved hjælp af en “flytning” af en forsvarsspiller og et forsvarskiks kom Bjerre pludselig foran 2-4. Fornemmelsen i maven var tilbage. Dog var vi
meget bedre med i denne periode og vi spillede faktisk rigtigt godt. Nærmest båret frem af et fanatisk
hjemmepublikum, som ville gøre ethvert Brøndbykor til skamme – lækkert.
Resultatet af vores gode spil var at vi omgående svarede igen og hhv. Poul Nyborg og Kenneth Jensen klappede en kasse ind: 4-4. Træneren var glad igen; men vi var ikke færdig med Bjerre endnu. Talentet Michael Landerholm fik endelig vist, at hans forrygende teknik og trækskud også kan bruges i kamp, da han trak bolden op i målhjørnet
forbi en sageløs Bjerre keeper, 5-4. Lækkert.

I pausen var træneren fuld af lovord. Vi spillede en rigtig god periode (4-2). Tempoet og fysikken var nu i det
rigtige niveau, og de nye centere spillede nu med meget mere omtanke, hvorved organisationen i forsvarsrækkerne ikke længere blev knust. Derved var Bjerres chancer ikke længere halvt så farlige. Så moralen var såmænd blot at det gode spil skulle forsættes, så vi kunne nyde Carsten Pedersens fadøl efter sejren.

I 3. periode gjorde vi præcist det, og selvom Bjerre lagde et stort pres på os, så blev det aldrig rigtigt farligt,
og i stedet for kunne Jesper W. fortjent krone sin flotte indsats ved at gøre det til 6-4. Kampens resultat, og dermed var pokalen i hus.

En af kampens store profiler var Kenneth Jensen, som virkelig tog det til sig at en wing også har forsvarspligter og til tider også drog gæk med Bjerres forsvar. Den grønne bamse går derfor denne gang til ham – i skarp konkurrence med Laust Jørgensen på den nye centerplads og Jesper W. som endnu engang leverede en stabil og sikker præstation – endda kronet med et mål.

Fra mig, træneren, skal der lyde en stor tak til alle de spillere som har været inde omkring 2. holdet, og dermed har været med til at vinde den flotte pokal. Jeg synes virkelig vi har udviklet os meget i denne sæson – rigtigt mange fra nybegynderstadiet til nu boldsikre spillere – ikke så få endda endnu bedre. Det ER en fornøjelse at træne sådant et hold.

Husk træningen fortsætter, og der vil blive arrangeret nogle træningskampe, så vi kan vinde nogle flere kampe 😉

Positive ting: Pokalen i hus. Stort set fejlfrit spil i 2. og 3. periode. Beherskelse og omtanke i spillet i 2. og 3.periode.

Negative ting: 1. periodes angrebsiver.

Skriv et svar