Der var da god stemning

Allerede efter godt 2 minutter fik svanerne scoret. Yderligere 3 gange i denne periode fik de listet bolden i mål. Vi var for langsomme i returen, og svanerne var et par gange svine-heldige. De havde nogle gode kontraløb.

I 2. periode får vi dog noget mere styr på spillet. Vi vinder faktisk denne periode, da Line Vestergaard flot sætter bolden i mål. Vi er mere opmærksomme på forsvaret, og får stoppet svanernes kontraløb.

3. periode spiller vi lige. Anne Skov laver et fantatisk mål fra et frislag på midterlinien. Pia Tolstrup står ved hendes side og foreslår, at Skov da bare skal skyde på mål. Som sagt så gjort. Da Skov ser resultatet, bliver hun helt ekstatisk og kaster sin stav højt op i luften. Første scoring nogensinde fra Skovs stav. Hun bruger herefter et par skift til at at komme til sig selv igen. Svanerne får desværre listet bolden i mål endnu en gang, og kampen slutter 5-2.

På trods af nederlaget på bumsegulvet var det en god kamp. Stemningen var god, og trods to tilfælde af svaner over banden på bare et par minutter var humøret højt fra begge hold. Vi havde også en enkelt blå spiller som måtte over banden. Det var dog selvforskyldt. Liena Krastina spillede – mod sædvane – center i denne kamp og var hurtigt tilbage i forsvaret. En enkelt gang havde hun dog lidt for meget fart på og fik ikke lige sat farten ned, inden hun nåede banden. Ingen kom til skade, så vi værdsætter den hurtige retur. Tak for det Liena 🙂

For en gangs skyld var dommeren ganske god, om end han var alene om jobbet, og ind i mellem kom til at stå lidt i vejen.

Skov blev kampens spiller.

Skriv et svar