Dommerkursus – hjælp din klub

Indbydelse til dommerkursus trin 1

Hermed indbydes ÅFS'ere til dommerkursus trin 1 i Randers (Elro Arena, Viborgvej/Fyensgade 1, 8900 Randers C), søndag d. 29. november 2009. Kurset varer fra kl. 10.00 til 18.00, og arrangeres i samarbejde med Randers Floorball.

Kurset betales af ÅFS og inkluderer kursus trin 1, forplejning, fløjte, rødt kort og DaFU emblem til trøjen.

Da kurset kun er på 8 timer, forventes det at deltagerne har erhvervet sig et minimum af kendskab til reglerne på forhånd. Regelsæt tilsendes den enkelte deltager ved tilmelding.

På kurset vil der være en afsluttende test, som skal bestås, før man er uddannet dommer, hvorfor ovennævnte er vigtigt.

Tilmelding til William Ehmsen på formand@aarhusfloorball.dk inden den 22. november 2009.

Skriv et svar