En aftens arbejde…

Kæderne:
1.kæden:

Wings: Laust, Benny/Michael
Center: Anders
Backs: Jesper, Palle

2.kæden:
Wings: Elgaard/Lasse, Kenneth
Center: Bent
Backs: Asbjørn, Rønnow/Thomas Quist

Tirsdag den 13-01-2004 var 2. herre i aktion mod arvefjenderne 🙂 fra 3. holdet. Sidst vi mødte 3. holdet endte kampen 7-1 til os, og siden da er vi kun blevet bedre, så det var med stor optismisme, vi mødte op til kamp.

Tillige kom der 2 mænd ned fra 1. holdet, nemlig Lars Elgaard og Nikolaj Rønnow – som begge fik 2 perioder på hhv. en wingplads og en backplads. Begge slap fra indsatsen med skindet i behold og Lars Elgaard med lidt mere endda. Han lynede en enkelt gang, og lavede desuden en assist. Thumbs up til ham.

Nå men til selve kampen:

1.periode forløb helt efter 2. holdets behag. Vi fik spillet bolden rundt stille og roligt, og når temposkiftet blev sat ind og der blev angrebet – så blev bolden også sat sikkert ind. Kort sagt vi spillede rigtigt godt floorball i 1. periode og fik lov til det. Kenneth fik med 2 kasser i denne periode vist, at han er en kandidat til topscorerværdigheden, og Laust fik igen hul på bylden og satte et mål ind bag en chanceløs James. I de få situationer hvor 3. holdet formåede at slå kontraer var især Palle manden, der ryddede op, og tilmed kunne han krone en superb 1. periode med langskudsmål helt oppe i venstre målhjørne. 5-0 efter 1.periode. Super godt.

I 2. periode begyndte 3. holdet at vågne lidt op, men vi kontrollerede stadig begivenhederne, og allerede efter 1 minut kunne Anders tordne bolden i mål, og i 2. periode kom Kristian for alvor i aktion, da Jesper Frederiksen med en laaang skulder tippede en bold over målet – reaktionen fra de gode dommere var prompte – straffeslag. No problemo – Kristian tog sig sikkert af Jonas Svenningsens forsøg. Derefter var vi afsted igen og i det 7. minut kunne Asbjørn sende en bold afsted, som ingen så ret meget af før netmaskerne bag James fangede den. 7-0. Herefter var det som om at koncentrationen enkelte øjeblikke var væk hos os, og Jannik Pedersen fik lov til at dreje rundt om hele forsvaret uden at møde modstand, hvor efter han sendte et skud afsted og Martin Svangtun kunne score på returen. Lidt synd for Kristian som ellers havde nappet Janniks skud. Det var ikke kun Kenneth som var i topform denne dag også Bent Sortkjær var en oplevelse, og han stod (sammen med Kenneth selvfølgelig) for målet til 8-1. Altså alt i alt 3-1 i perioden.

Efter 2. periode blev 1. holdspillerne udskiftet med Thomas Quist på backpladsen og Lasse Bøgh på wingpladsen. Derudover fik Michael Landerholm debut i 1. kædens angreb, og var flere gange meget tæt på at score – ligesom i øvrigt Benny havde været det.
Op til 3. periode som jo normalt er vores stærkeste periode, blev der lagt vægt på at bevare koncentrationen og således være klar, når bolden blev leveret ved havedøren i stedet for hoveddøren, og budskabet så ud til at være blevet modtaget og forstået. På 57 sek. fra det 5 minut scorede vi 3 kasser, sat ind af hhv. Kenneth (måske – spørg Lasse ;)), Anders og den til perioden netop indskiftede Lasse Bøgh. Altså en helt fantastisk start på 3. periode. Desværre meldte koncentrationssvigtene/trætheden sig igen, og på dumme fejl fik 3. holdet scoret i alt 3 gange i denne periode – selv om Kristian flere gange reddede bolden – synd og skam at der alligevel bliver mål så – der må være nogle backs og centere med røde ører… Kenneth sørgede dog for, at vi vandt perioden 4-3. Dog var det en skam at koncentrationen faldt også selvom vi var foran 11-1, så burde vi kunne holde koncentrationen – så det skal der arbejdes på i den kommende tid.

Fidusbamsen stod denne gang og vejede mellem hele 3 spillere som alle gjorde det rigtig godt. Det var Kenneth som med 5 point kravlede op mod Lasse Bøgh på topscorerlisten. Bent Sortkjær der viste sine kvaliteter både som ideskaber og afslutter (og krydrede indsatsen med ting som næsten var taget fra træningsøvelserne – det scorer ekstra point hos træneren 🙂 ). Alligevel var det Palle Christensen som med en hammerstabil backpræstation tog bamsen (hvis ellers Lasse – den sjuft – havde husket at medbringe den). Altid var han der til at hjælpe sin backmakker ud af potentiel farlige situationer. Derudover blev der og fejet for egen dør og endda også plads til et flot mål.

Opsummering:
Godt: Flot spil i sammenlagt 2 perioder, Beherskelse, Temposkift, Flot overtal, Kvalificerede skud

Mindre godt: Koncentrationssvigt i især 3. periode, Kommunikation, Dårlig opvarmingsøvelse fra træneren

Alt i alt var det dog en rigtig god kamp fra vores side. Og tusind tak til de floorballfans der var på lægterne – supergodt med tilskuere.

Skriv et svar