En hilsen fra “udenlandsprofferne”.

To af sidste sæsons helt store ÅFS-profiler har i denne sæson prøvet lykken i udlandet. Mette 'Faur' i finske SB Vaasa og Henrik E. i RBK Göteborg.

Mette er rejst til Finland i et halvt år på studieophold. Floorballmæssigt spiller Faur i den næstbedste finske liga på SB Vaasas 1. hold. Serien er landsdækkende så Mette har haft god lejlighed til at nyde den finske natur på de op til 5 timer lange busture.
Faur er blevet fast mand i 2. kæden og powerplay på trods af, at træningen foregår på finsk. Heldigvis er de fleste på holdet to-sprogede så det meste bliver genfortalt på svensk.
Sæsonens to første kampe har budt på en sejr og et nederlag og har endnu ikke givet Faur point på kontoen men mon ikke det snart kommer!

Henrik Engelsen udfolder sig på de svenske innebandy-baner. Lille-Engle er i Sverige udelukkende for at spille floorball og har derfor masser af tid til træning. Udenfor floorballbanen har den unge mand store problemer med sin video-maskine hvilket nok kunne give voldsomme frustrationer hvis det ikke lige gik så godt på floorball-banen. For heldigvis fik Henrik en forrygende start i første kamp og var en af banens bedste med 2+2 i RBK's 9-6 sejr hvilket placerer Henrik på en 9. plads på topscorerlisten.
RBK har i øvrigt fået en jævn start med 3 sejre og 2 nederlag efter de første 5 runder.

ÅFS ønsker de to fortsat held og lykke indtil vi ser dem igen;-)

Skriv et svar