En tur i Karrusellen for U13

U13 ÅFS – Karup
3-8 (1-4, 0-2, 2-2)

U13 ÅFS – Sunds
3-2 (1-1, 2-1, 0-0)

U13 holdet har henover de seneste to kampe lært betydningen af engagement og koncentration. Holdet havde inden jul en hjemmekamp imod Karup, hvor spillerne tydeligvis allerede var gået på juleferie. En ukoncentreret indsats resulterede i en 3-8 snitter imod et hold man normalt spiller meget lige kampe med. Men som natten er mørkest lige inden solopgang, gik U13 spillerne fra bund- til topniveau henover julepausen. I gårsdagens kamp imod Sunds viste spillerne stor koncentration og engagement, og til trods for de var bagude med både 0-1 og 1-2, vandt de kampen 3-2.

Kampen imod de unge drenge fra Sunds var meget lige, og en kamp som blev vundet på marginaler og held. Men det skal ikke pille ved ÅFS’ernes store indsats.

Offensivt blev der spillet med vilje, kreativitet og vigtigst af alt, blev der spillet for holdet.
Defensivt leverede de tre backer Emil Fahrenbach, Jacob Nielsen og August Brun sæsonens hidtil bedste præstationer. Med en fin balance imellem aggressivt tryk på bolden og formationsdisciplin formåede de at holde de teknisk dygtige Sunds spillere fra at komme helt tæt på mål. Fremadrettet spillede de tre backer meget klogt og disciplineret. De spillede klogt rundt om Sunds spillernes høje pres, og lagde således kun et fåtal lange blinde afleveringer.

Kampens oplevelser var dog ÅFS målmand Magnus Høholt og talentet Sebastian Bjerring. De to spillere måtte dele ÅFS omklædningsrummets MoM afstemningen, og det var vist meget retfærdigt. Magnus Høholt viste kampen igennem at han er begyndt at mestre en stor del af målmandsposten discipliner. Han fyldte meget i målet, mestrede refleksredninger, var klog i én-mod-én situationer, og med et godt blik for spillet lagde han fundamentet til det vigtige 3-2 mål.

Sebastian Bjerring fik givet en god forsmag på sit store talent. Kampen igennem skilte han sig ud med gode driblinger og mange nærgående forsøg. Sebastian var en i sandhed en af de spillere, som var forandret på dagen. Hvis han kan holde det koncentrationsniveau, kan dette forår blive rigtig godt for ham og holdet.

Points imod Karup
Emil Grønkjær: 1+1
August Brun: 1+0
Morten Frederiksen: 1+0
Sebastian Bjerring: 0+1

Points imod Sunds
Sebastian Bjerring: 2+0
Peter Brandholt: 1+0

Points overall
Morten Frederiksen 5+2
Emil Grønkjær: 3+4
Sebastian Bjerring: 3+3
Peter Brandholt: 3+0
Magnus Jørgensen: 3+0
Sebastian Kracht: 2+1
Morten Madsen: 2+0
Sabina Helander: 0+1
Maria Helander: 0+1
August Brun: 1+0

Skriv et svar