Endelig point til 1. dame

I modsætning til sæsonens første opgør mellem de to hold, så kom ÅFS noget bedre fra land, trods en tempomæssig sløv start. Brønderslev stod utrolig langt tilbage på banen og overlod spillet fuldstændig til ÅFS’erne. Med masser af bevægelse og godt pasningsspil kunne ÅFS pigerne gå til pausen foran 4-0.

I anden periode kom der endnu mere fut under målkedlerne, og den blev vundet 8-0 af hjemmeholdet. Brønderslev spillerne begyndte at blive trætte og havde svært ved at følge med det bevægelige og talstærke ÅFS hold. Specielt nævneværdigt fra perioden var AB’s 2 kasser, der fuldt ud revancherede en stor afbrænder i 1. periode samt AC’s kasse, hvor hun fra distancen satte den helt oppe i krydset.

Med en føring på 12-0 blev ÅFS spillet i 3. periode lidt for pænt og knapt så effektivt. Bolden skulle helst passes i mål, og det havde holdet kun succes med 3 gange, så slutresultatet blev 15-0.

Det var en stor forløsning for ÅFS holdet endelig at høste point efter de to skuffelser mod Outlaws og AaB. Selvom der var spil og chancer til mere, så var det yderst glædeligt at se en relativ høj udnyttelse af chancer – det har ikke været holdets kendetegn hidtil i sæsonen. 9 spillere på pointlisten vidner endvidere om en god bredde, der kan blive afgørende i et travlt forår. Samtidig blev nullet holdt i den anden ende, hvor Yessika fik sin første hele kamp i ÅFS målet. Brønderslev havde ikke meget etableret spil men var farlige på kontra. Her tog Yessika imidlertid fuldstændig brodden af de nordjyske skytter og var således en sikker sidste skanse for ÅFS.

ÅFS point:

Gis: 3+2
Mia: 3+0
AB: 3+0
Andrea: 2+0
Diana: 1+4
Sanne: 1+1
Quist: 1+1
AC: 1+0
Louise: 0+2

Skriv et svar