Endelig point til 2. herrerne

Fire måneder! Så lang tid siden var det, at ÅFS2 sidst havde vundet en turneringskamp. Men lørdag fik holdet endelig fuld høst igen. Det skete da Sunds 2 lørdag gæstede ÅFS Centret. ÅFS var på dagen ramt af flere afbud og måtte samtidig låne 5 spillere til 1. holdet. Derfor var det uden de store forventninger, at 11 markspillere heriblandt 3 debutanter gik på banen.

Kampen startede med ÅFS i en meget kontrolleret deffensiv. Der blev satset på kontraspil. Det gav hurtigt bonus da først Benny Johansen og siden en af dagens debutanter Kenneth Bon kunne gøre det til 2-0. Sunds havde samtidig svært ved at spille sig frem til chancer men fik alligevel reduceret efter en flot solo præstation.

I 2. periode fortsatte Sunds som spilstyrende men uden at blive afgørende farlige. I stedet løb ÅFS det ene farlige kontra efter det andet. Anders Vangkilde, Sune Schack og Andreas Mattson stod for tre ÅFS-scoringer i træk , og holdet kunne så småt dufte chancen for point. Sunds fik desværre reduceret til 5-2 kort før periodens udløb.

I 3. periode overtog ÅFS mere og mere af spillet og kampen syntes under kontrol men pludselig gik det galt og på 40 sekunder udnyttede Sunds to forsvarskiks til en reducering til 5-4. I en kort periode vaklede det før så sikre ÅFS-forsvar. Heldigvis blev stormen reddet af og endelig kunne spillerne igen løfte armene. Sejren var fortjent og med lidt mere koldblodighed foran kassen var den nok også blevet lidt større.

Skriv et svar