Endnu en kamp, endnu en sejr
Med sejre i de foregående fire kampe var det et hjemmehold med tro på egne evner, der mødte op til kampen mod rækkens absolutte sidsteplads fra Skanderborg. Og især i første periode red ÅFK-holdet på en bølge af selvtillid. Perioden bød på et massivt pres mod Skanderborg-målet, og Skanderborgs målmand måtte da også pille bolden ud af eget net ikke mindre en seks gange. Derudover bød perioden på et straffeslag til Skanderborg – et straffeslag som den svenske supermålmand, Håkan, reddede.
2. periode startede som første sluttede, og spillende træner Lars Erik kunne efter få minutters spil sætte bolden i nettet endnu engang. ÅFK pressede fortsat sin modstander godt, men bolden kom ikke nær så let i kassen, som den gjorde i første periode, og midtvejs i 2. periode greb Skanderborg chancen, da den endelig bød sig efter en fejl fra ÅFK, og fik reduceret til 7-1. Mod slutningen af perioden fik ÅFK igen en oprejsning rent scoringsmæssigt, og da 2. periode var slut, var stillingen 9-1.
I pausen blev der snakket om, at ÅFK ikke måtte gå ned i tempo, og at vi skulle blive ved med at spille og vinde perioden med en 4-5 mål. Dette valgte holdet dog at glemme på den meget korte vandretur fra omklædningsrummet og ind i hallen, for 3. periode bød på miserabelt spil fra ÅFK. Gaveboden blev simpelthen åbnet, og Skanderborg scorede det ene lette mål efter det andet. Med en enkelt ÅFK-scoring imellem de mange Skanderborg-mål var stillingen pludselig 10-5. Herefter gik gassen dog lidt af ballonen for Skanderborg. De begyndte at bruge ufine metoder, hvilket resulterede i tre udvisninger til Skanderborg inden for de sidste 7 minutter. ÅFK pressede på for yderligere scoringer i overtalsspillet, og et enkelt mål blev det da også til. Slutresultatet blev således 11-5.
Næste kamp bliver lørdag den 22. februar 2014 mod Frederikshavn. De tidligere opgør mellem de to hold i denne sæson har budt på én sejr til hvert mandskab, så der er lagt op til en dramatisk og underholdende kamp mellem to jævnbyrdige hold i TST på lørdag.
MOM: Niklas Perto
03:35 1-0 Meldgaard (Perto)
05:33 2-0 Walid (Perto)
08:06 3-0 Daniel (Perto)
10:39 UDV Skanderborg 2 min
10:50 4-0 LE (Daniel)
16:05 5-0 Perto
19:28 6-0 Jon (Daniel)
19:49 Straffeslag til Skanderborg
19:49 UDV ÅFK (Peter Meldgaard) 2 min
22:09 7-0 LE (Meldgaard)
34:06 7-1 Skanderborg
36:57 8-1 Johan Dubbelman (LE)
39:06 9-1 Walid (Johan Dubbelman)
47:18 9-2 Skanderborg
47:18 Timeout ÅFK
50:39 9-3 Skanderborg
51:01 9-4 Skanderborg
51:12 10-4 Jon (Lange)
51:31 10-5 Skanderborg
53:43 UDV Skanderborg 2 min
55:51 11-5 Walid (LE)
56:44 UDV Skanderborg 2 min
58:40 UDV Skanderborg 2 min