Endnu en sejr til 2. damer

ÅFS 2. damer vs. Skanderborg Killerbees i tal:
21 spillere (10 af dem ÅFS’ere)
3 målmænd (2 af dem ÅFS’ere),
3 trænere (2 af dem ÅFS’ere),
10 x 2 min udvisninger (4 af den til ÅFS),
12 mål (11 af dem til ÅFS),
1 straffe (Skanderborgs eneste mål),
2 selvmål (begge sat ind af killerbees)
2 dommere (i meget moden alder),
et utal af slag på stav, runde blå mærker i ankelhøjde og
cirka 7 tilskuere (med sikkerhed 4 ÅFS-supportere).

Kampen kan vist bedst beskrives som en kaotisk affære, hvor ÅFS’s 2. damer kun i glimt fik spillet det spil de – og deres trænere – godt kunne tænke sig at se noget mere af.

Små højdepunkter var der dog af og til. Bl.a. overskudspil i de to undertalskæder, der fik scoret med både en og to mand i undertal, holdets første to-cifferede scoringsresultat på egen tavleside og en lyst til at skyde på mål ud over det sædvanlige.

Selvindsigt skulle være sundt, så efterfølgende blev omklædningsrummet næsten snakket i smadder – men den nye hal i Skanderborg står der stadig 🙂

Skriv et svar