Endnu et overtidsdrama hos damerne

Lørdag formiddag drog ÅFK’s 1.damer mod Aalborg. Planen var klar, at damerne skulle hente sæsonens første sejr. Kampen endte igen med at blive en spændende affære, hvor den blev afgjort i de sidste minutter af overtiden.

Kampen startede ikke godt ud for det århusianske hold, da AaB startede med at bringe sig foran. Århus kæmpede sig dog tilbage i kampen, og med ikke blot ét, men hele to mål fra eksilsvenskeren Filippa Granlund, endte 1. periode 1–2 i Århus’ favør.

I 2. periode havde Århus en del problemer med at lukke ned for Michelle Jensen, hvilket resulterede i at stillingen efter 2 periode blev 3-3.

Starten på 3. periode kom Aarhus-holdet foran med 3-5, men AaB kom tilbage kampen, og da der efter 60min spil stod 5-5, så måtte kampen ud i overtid. Dette var de trætte dommere dog ikke synderligt begejstrede for. Da bolden ikke lå ved face-off udtrykte den ene dommer: ”Åhhhh, jeg er så træt”.

I overtiden scorede AaB efter seks mminutter, og Århus måtte dermed for anden gang i denne sæson se sig besejret af det deres nordjyske nemesis.

WOM: Fillipa Granlund

Til slut en opfordring til at komme og støtte damerne, når de lørdag kl. 15 igen står overfor AaB. Denne gang på hjemmebane. Kom og hjælp dem I deres kamp for at hente sæsonens første sejr.