Holdbillede: ÅFK 1. damer

Endnu en sejr til ÅFK

Søndag eftermiddag skulle ÅFK’s 1. damer i kamp mod rivalerne fra AaB for 2. gang på to uger. I første kamp trak ÅFK det længste strå, så det var et AaB-mandsskab på jagt efter revanche.

Det blev tydeligt fra start. AaB lagde ud med et farlig skud på kassen, der heldigvis blev afvæbnet. Kort efter var Liena Krastina på spil, og i anden omgang lykkedes det hende at få bolden helt ind bag Sara til stillingen 1-0.

ÅFK fortsatte med at presse på, og både Julie Perto og Nicoline Pihl udfordrede fra distancen. AaB havde ligeledes et par store chancer i den anden ende. Heller ikke mål.

Fillipa Granlund forsøgte sig med en hård baghånd tæt inde under målet, men den strøg lige forbi. Anfører Kristine Sørensen kom også tæt på efter en af hendes karakteristiske dribleture, men heller ikke her kom bolden helt ind i kassen. 1. Periode sluttede således 1-0 til ÅFK.

I 2. Periode forsatte ÅFK med at presse på. Og da der var spillet 3 minutter af perioden, tog anfører Kristine Sørensen et fint løb op ad siden og trykkede af. Riposten faldt ned til Fie Carlsson, der skød bolden ind i et tomt mål. 2-0 til ÅFK

Kort efter havde Fie Carlsson endnu et fantastisk skud på kassen, men Sara Lund redder. Og herefter var det AaB, der pressede på med en stor chance, men Mette Thorsager hev endnu en stor redning frem. Perioden sluttede 2-0.

3. periode startede med et højt ÅFK pres, der desværre blev overspillet af AaB, der efter 39 sekunder smed bolden i nettet. Herefter lagde AaB et hårdt pres og kampen bølgede lidt frem og tilbage med store chancer til begge hold.

Filippa Granlund var endnu engang tæt på mål efter et godt forarbejde af en velspillende Anne Sofie Thaarup. Det blev dog Julie Perto, der i tiden 17:51 scorede til 3-1 på en fantastisk tværpasning fra Kristine Sørensen.

Det fik AaB til at trække målmanden ud og lægge et hårdt pres. Og det gav hurtig gevinst til AaB. Et langskud sejler ind i det lange hjørne. Og AaB får således reduceret til 3-2 med 1,5 minutter tilbage af 3. periode.

Men i kampens døende minutter fik Julie Perto efter tæt kamp prikket bolden i mål endnu engang, og kampen endte 4-2 til ÅFK.

Alt i alt en rigtig god kamp af ÅFK-mandskabet, der endnu engang fik prøvet en masse ting af. Der blev blandt andet testet forskellige kædekombinationer og spilsystemer. Derudover stod Mette Thorsager en rigtig god kamp i hendes debut på 1. holdet i denne sæson. Endnu to debutanter var med på holdet, og her gjorde Maria Holm rigtig god figur.

I tæt opløb med Julie Perto blev det Anne Sofie Thaarup, der velfortjent løb med titlen som MVP, efter en kamp, hvor hun både viste sin styrke i det defensive og offensive spil.

Perto: 2+0
Liena: 1+0
Fie: 1+0
K: 0+4