Et tu, Lasse?

Et stærkt forsinket og kort referat fra 2.-herres kamp forrige weekend. De mest kreative konspirationsteoretikere mener, at tiden går i ring. Om dette er sandt eller ej skal være usagt. Men for over 2000 år siden udkæmpedes de puniske krige mellem Rom og Khartago, nu udkæmpes en næsten identisk krig på floorballbanen i Århus. Den lede stormagt TÅF mod den lille hårdtkæmpende klub ÅFS.

ÅFS II – TÅF II 1-5 (0-3) (1-1) (0-1)

Khartago havde hærføreren Hannibal. 2.-herre har Lasse. Han fik endelig sin længe ventede debut som coach for 2.-herrerne i kamp. Lasse havde dog skiftet elefanterne ud med 12 mere eller mindre adrætte floorballspillere, som han skulle styre mod sejr.

1. periode gik som første periode næsten altid går for ÅFS 2. Nede med 0-3 efter perioden. TÅF var spilstyrende, men kom dog alligevel kun til få chancer, men dem de fik, omsatte de til gengæld til mål. I den modsatte ende havde de blåklædte århusianere ikke mange forsøg mod mål.

I 2. periode kom ÅFS’erne noget mere med i kampen, og fik reduceret til 1-3, da Mikkel eksekverede en bold efter fornemt forarbejde af Sune Schack. Desværre scorede TÅF endnu en gang kort før pause, og så var der igen langt op.

3. periode fik ÅFS’erne stadig mere spil og flere chancer uden det dog kastede scoringer af sig. I stedet kunne lokalrivalerne cementere sejren på 5-1 15 sekunder før tid, hvor ÅFS satsede alt på en reducering.

De kom, de så, de sejrede. Præcis som i de puniske krige var det stormagten, der igen løb med sejren. Det er nu op til ÅFS 2 selv at ændre historiens gang næste gang de to hold tørner sammen i en udsat kamp, da seneste kamp blev aflyst på grund af rotter i Frysehuset.
Efter kampen kunne Sune Schack for første gang fortjent kalde sig ”Man of the Match”, da han løb med flest stemmer.

”Og i øvrigt mener jeg, at Frysehuset skal ødelægges.”

Topscorerlisten
5 + 2, Mads
4 + 3, Hans
2 + 3, Thomas
3 + 1, Casper
2 + 1, Sune Schack

Bisselisten
4 min, Mikkel
4 min, Mads
4 min, Adam
4 min, Hans
2 min, Sune Schack

Man of the Match-listen
2 gange, Skaft
2 gange, Hans
2 gange Claus
1 gang, Jesper
1 gang, Sune Schack

Skriv et svar